Sidste kvaek for denne gang!

Saa lakker vores eventyr mod enden for denne gang.

Hold kaeft en fantastisk tid vi har haft. Saa selv om det er lidt maerkeligt at skulle hjem, saa er det ogsaa helt ok, fordi vi har saa mange fede oplevelser med tilbage i bagagen.

De sidste par dage har vi lavet saa lidt som muligt. Vi har spist... en masse... og hygget med trek-venner. Lidt motion paa soen er det ogsaa blevet til. Forst en tur i kajakker og derefter den romantiske robaadstur paa 2-aarsdagen. Kajakkerne var foskajakker, som opforte sig meget anderledes end havkajakkerne derhjemme. Naar vi stoppede med at padle, snurrede kajakken rundt om sig selv. Meget maerkeligt, men en rigtig hyggeligt tur sammen med den tyske NAVY- repraesenteret ved Mathias, vores tyske flaadeofficer.

Middagen, vi fik paa 2-aarsdagen, var rigtig laekker. Vi havde udset os en lille italiensk restaurent, som vi lob til, da monsoonregnen saa smaat er begyndt her i Nepal. Vi spiste vores laekre pizza i bare arme og shorts mens det lynede helt vildt, tordnede og regnede.

Nu, efter en veloverstaaet bustur, er vi tilbage i Kathmandu. Rygsaekkene er pakket, saa nu mangler vi bare at spise laekker afskedsmiddag. I morgen formiddag gaar turen mod lufthavnen og 24 timer senere skulle vi gerne spise brunch hos Sissen og Allan.

Vi glaeder os rigtig meget til at se jer alle sammen.

Kaerlige hilsnser

Martin og Mette

... over and out...!

Annapurna Basecamp og Poon Hill

Glaedelig foraar:-)

Saa er vi kommet tilbage efter en helt fantastisk vandretur op til Annapurna Basecamp og Poon Hill. Vi havde oprindeligt afsat 14 dage til kun at gaa op til Annepurna Basecamp pga. mit daarlige knae, en tur, som de fleste bruger 8-12 dage paa. Men men, paa mirakulos vis klarede knaene turen hele vejen op og sorme ogsaa hele vejen ned igen. Saa vi endte med at gaa turen lige saa hurtigt som alle andre og fik endda Poon hill turen med oven i, som bonustrek. Og saa er vi endda nede i Pokhara 3 dage for beregnet!!! Vi foler os lidt seje!

Turen startede i ca. 1070 m hojde i Naja Pul, steg til 4130 m i ABC (Annapurna Basecamp), Poon hill i ca. 3200 og endte saa igen i Naja pul. En hel del hojdemeter, hvis vi selv skal sige det, og rigtig mange trapper- bade op og ned. Vi kunne paa en dag sagtens gaa 1500 hojdemeter op eller ned- det er altsaa mange gange Himmelbjerget i DK.

Vi har gaaet ca 4-5 timer hver dag, som har vaeret vaeldig passende. Kulturen paa trekket er, at man starter ud saa tidligt om morgenen som muligt. Gerne omkring kl. 7 og vandrer saa indtil frokost, som er det samme sted, man saa sover. Det gor man af flere grunde: for at vaere sikker paa at faa et sted at bo, for at undgaa den varmeste tid paa dagen, for at undgaa regnvejr om eftermiddagen. Saa det vaennede vi os ret hurtigt til, samtidig med at sengetiden saa blev flyttet til kl. 20. Der er ikke voldsomt meget at lave i bjernene efter solen er gaaet ned. Man har snakket med andre trekkere hele eftermiddagen og tit er der ikke elektricitet hvor man bor. Saa det er en dognrytme vi nu desperat forsoger at lave om igen. Men det er altsaa svaert naar man er soveklar kl. 20!

Naturen vi gik i var helt fantastisk, og aendrede sig dag for dag, jo hojere vi kom op. Vi startede i lavlandet hvor vi gik mellem landsbyer, marker og graessende koer (i 30 graders varme!) Herefter kom vi igennem bambusskove (hvor vi saa store lemuraber), fantastiske rodondendronskove med rode og lyserode blomster og "fortryllede" skove taget direkte ud af en eventyrfantasi. Da vi kom over traegraensen blev det mere fjeldagtigt, med klipper og udsigt til de store bjerge.

ABC levede helt op til vores forventninger. Vejret var ikke helt saa flot, som det ellers havde vaeret hele vejen op, men da vi stod op om morgenen og saa ud paa bjergene i solopgangen, var vi nu ikke spor utilfredse. ABC ligger i en dal omgivet af et amfiteater af 7-8000 m sneklaedte bjerge, saa man foler sig ret lille, naar man snurrer rundt om sig selv og kan se dem alle sammen.

Poon Hill er en "lille" bakke 350 m over Ghorepani, en landsby vi overnattede i. Traditionen tro stod vi op kl. 4 for at vandre i morke op til toppen, for at se bjergtoppene i solopgangen. Vi er efterhaanden kommet i ret god vandreform, saa vi floj op derop paa 45 min... uden pauser!

Udsigten var rigtig fin- men ikke saa flot som ABC, for der ligger en del dis/stov i luften naar man kommer ned omkring d 3000 m.

Undervejs paa vores trek boede vi i smaa lodges, som laa hele vejen til basecamp med ca. et par timers mellemrum. De er vaeldig basic- vaerelserne er ca. 3 gange 3 m med to senge og,hvis man er heldig, et lys, der virker engang imellem. De har normalt ogsaa et "diningroom", saa man kan sidde indenfor og spise paa de kolige aftener. Menukortet er cirka det samme overalt. Vi hr spist rigtig meget havregrod, spagetti tomato onion cheece og Dal Baht, som vist maa siges at vaere Nepals nationalret: ris, linsesuppe, grontsagscurry og et sprodt stk brod. Alt sammen udemaerket, hvis man ikke fik det at spise hele tiden! Hvilket vi jo altsaa gjorde!

Vi havde ingen guides eller porters med, saa vi gik primaert bare os sel, hvilket var fuldstaendig uproblematisk. Men vi var langt fra alene i verden, da vi modte de samme mennesker paa de forskellige lodges igen og igen- vaeldig hyggeligt. Vi har specielt set en del til et israelsk par (nok et rimeligt atypisk par, der ikke bryder sig specielt om Israel og gerne vil flytte udenlandsk!)

Det er lidt svaert at beskrive en saa lang tur ordentlig, men nu har I faaet lidt at vide, vi saetter billeder ind, som nok ogsaa hjaelper lidt paa beskrivelsen, og hvis I saa vil vide mere, fortaeller vi RIGTIG gerne, naar vi kommer hjem!

Vi er, som skrevet, altsaa lige pt i Pokhara og har et par dage inden vi tager tilbage til Kathmandu, for at flyve tilbage mod DK paa torsdag. Vi har ikke de store planer og tiden her minder vist mest om ventetid... vi er mentalt ved at vaere klar til at komme hjem igen.

Paa tirsdag skal vi dog fejre 2-aars dag... det bliver med lidt ekstra luksus og vist en dagstur paa soen i en romantisk robaad.

Vi er faktisk ret glade for tidspunktet for vores afrejse. Der er nemlig planlagt en vaeldig maoistisk demonstration d. 1 maj som optakt til en strejke, for at de kan faa deres vilje ved nogle forhandlinger midt paa maaneden. Vi laeste lige i en avis, at de traener paramilitaere grupper overalt i landet, for at gore deres demonstration saa "tydelig" som muligt. Godt vi er vaek der!!!

Vi blogger nok for sidste gang, inden vi saetter os i flyveren...

Varme krammere

Martin og Mette

Chitwan National Park

Hep Hey
Efter et par dage i Kathmandu og en forfaerdelig lang trafikprop (som fik busturen fra de normale 6 timer op paa 9!!!) var det enormt forfriskende for sjaelen at ankomme til Sauraha, en lille by, som ligger taet paa Chitwan National Park. Det knap saa friske var, at det var ca. 40 grader da vi ankom! Og naar kroppen lige har vaennet sig til kulden i Tibet, saa tager det altsaa ogsaa lidt tid at vaenne sig til 40 grader!!!

Vi havde paa forhaand booket os ind i en lille bungalow i en hyggelig have, og det var med dybe lettede suk, over at vaere naaet frem, at vi smed os paa vores lille private terrasse og skyllede den torre stov-hals med et par sodavand.

Vi har vaeret rigtig glade for bungalowen... knap saa glade for alle husdyrene, som fulgte med i kobet. Den tykke gecko var hyggelig, men de store edderkopper var ikke spor velkomne. De var LYNhuhrtige, og naar Martin, meget heltmodigt mens jeg sad under myggenettet, forsogte at fange dem med en afskaaren 1-liters flaske, var de desvaerre vaek paa ingen tid. De vendte dog altid frygteligt tilbage (borset fra en enkelt, som Martin heldigvis fik fat paa!)

Efter ankomst gik turen ud i byen for at booke de naeste dages eventyr som blev folgende:
1. 2 timers kanosejlads nedad floden efterfulgt af en fulddags jeepsafari!
2. En elefantsafari paa et par timer

3. En tur til Elephant Breeding center for at se babyelefanter

4. og sidst men ikke mindst en badetur med elefanter i den lokale flod.

Vi besluttede allerede kort efter at vi var kommet, at vi ville bruge en ekstra dag laengere end beregnet, da det lige var stedet, vi havde brug for. Det betod, vi havde god tid til at naa alt det, vi ville plus en god omgang afslapning (og 2 gange daarlige maver... det vidste vi bare ikke lige der:-))

Naeste morgen startede vores safaritur ind i junglen kl. 7 om morgenen i kano. Vejret var godt og allerede ret varmt.

Kanoturen var dejlig rolig. Ingen andre mennesker, kun os, vores guide og masser af fugle og et par enkelte krokodiller. Vores guide fortalte, at der er 2 slags krokodiller. En fredelig fiskespisende en med langt naeb og en knap saa fredelig, der en gang i mellem snupper et menneske... dog ikke kanoer! Et par dage i forvejen var der en lokal, der havde faaet bidt en luns af laaret!

De laa dog ret fredeligt paa kanten af breden, bortset fra en enkelt, der besluttede sig for at smutte under vandet, netop da vi kom. Det var med en smule bankende hjerte og med armene taet ind til kroppen, at vi forsogte at se den under os. Vi saa ogsaa en paen stor slange, som boede i et hul i brinken.

Vores guide var ret fugleinteresseret og kunne fortaelle bunker om de smukke farvestraalende fugle, vi saa. Kingfisher i forskellige farver, paafugle, store storke, aender( som flyver OVER Himalaya hvert aar fra Sibirien), parakitter, spaetter og mange mange andre.

Efter 2 timer sluttede vores dejlige kanotur og vi fortsatte ind i junglen i jeep. Den var heldigvis ret lydlos og det varede ikke laenge, inden vi saa de forste aber- lemurer, som hvaesede lidt af os. Snart efter saa vi hjorte (3 forskellige slags i Chitwan: alm hjort, barking deer, big brown deer) og TADADAAAA saa kom det forste naesehorn. Puha det var stort, og ikke lige saadan et man foler for at gaa hen og klappe. Vores jeepchauffor var en smule bekymret over naesehornene, da de godt kan vaere ret aggressive og lobe efter jeepen og hvis de har held med det, give den et ordentligt skub. Vi holdte derfor fin afstand, men kunne ogsaa sagtens nyde paa afstand. Det var nu forovrigt ikke det sidste vi saa. Vi saa vel i alt 10 stk, incl en baby, i lobet af dagen.

Vores frokost blev spist i et udsigtstaarn med udsigt over floden og over til at par krokodiller med hovedet i vandskorpen. Hyggeligt!
Resten af dagen blev brugt paa flere dyr:vildsvin, makakaber, flere lemurer og massevis af fugle. Vi havde haabet paa at se enten en bjorn, en tiger eller en leopard, men desvarre nej. Der er ellers en god bestand af alle tre dyr i nationalparken, og de ses ogsaa med jaevne mellemrum. Der er ogsaa cirka et tigerangreb om aaret paa lokale, der ulovligt hoster graes inde i nationalparken. Men at vi ikke saa nogen, giver jo bare god grund til at komme tilbage. Guiden sagde, at februar er den bedste tid for f.eks. en uges vandring rundt i nationalparken.... Det ville vi gerne prove.

Vi kom rigtig traette hjem efter en dejlig dag og hyggede os med husdyrene resten af aftenen!

Naeste morgen var der rend paa toilettet af os begge og vi besluttede at udskyde elefantsafarien, da der ikke er mange toiletter paa en elefantryg. Formiddagen blev brugt paa pleje maverne og heldigvis var vi nogenlunde klar til elefantsafarien senere paa eftermiddagen. Vi kom afsted paa Majakali, en stor han elefant paa 10 aar, som roligt og gyngende tog os med paa tur i skoven(ikke selve nationalparken, en skov taet paa). Vi saa naesten alle de samme dyr paa elefantryggen bare meget taetter paa. Om det er fordi dyrene naermest er tamme pga alle turisterne der kommer, eller om dyrene ikke foler den samme frygt for en elefant er ikke til at vide. Men hyggeligt var det.

Dag 3 bod paa et highlight, som vi har glaedet os til siden vi tog hjemmefra. Nemlig at bade med elefanterne. Kl 11 om formiddagen kommer en stor del af elefantbestanden i omraadet ned til floden og skal bades. Turisterne kan saa faa en tur paa elefantryggen og blive sprojetet godt og grundigt til af snabelvand, inden elefanten vrikker med bagkroppen og smider dem af. Det skulle vi selvfolgelig ogsaa prove- megasjovt og dejligt forfriskende i varmen. Jeg fik ogsaa lov til at vaere med til at skrubbe en elefant. Den laa med hele hovedet nede i vandet og kun med snablen oppe og nod skrubberiet! Hyggeligt!

Om eftermiddagen cyklede vi paa en vaeldig daarlig vej ud til et opdraetscenter for elefanter. Der var to 17 mdr gamle elefanttvillinger, som var rigtig nuttede, og en hel bunke andre elefanter. Vi kom lige til spisetid og kunne nyde de store dyr, mens de gumlede los.

Da vi skulle til at kobe busbilletter til Pokhara, fandt vi ud af at der ville vaere strejke paa vores busdag. Suk suk. Det er aabentbart noget der sker med jaevne mellemrum i Nepal, og naar vi har spurgt, hvorfor der strejkes, ryster folk bare paa hovedet og siger "politics!". Saa vidt vi har forstaaet, er det maoisterne, som er ret synlige i gadebilledet, der organiserer strejkerne.
Naa, men det odelagde jo vores plan gevaldigt, da vi saa forst kunne komme afsted sen eftermiddag i stedet for tidlig formiddag. Heldigvis blev vi vaekket i morges af vores hotelmand, der fortalte at bussen gik alligvel. Om der saa alligvel ikke har vaeret strejke i dag... tja det ved vi faktisk ikke. Det vigtigste er, at vi kom frem til Phokara (paa 5 timer! Ahh) og vi har naaet at arrangere alt til vores trek til Annapurna basecamp som vi starter paa i morgen.
Vi har sat 14 dage af til turen,- som bor kunne gores paa 10, saa vi forsoger at skaane mine knae mest muligt. Saa kan jeg forhaabentlig naa med helt til tops.

Der er hverken mobil eller internetkontakt, mens vi er paa trek. Saa der bliver lidt stille paa bloggen. Men vi vender frygtligt tilbage med nok vores sidste indlaeg for denne gang, naar vi kommer tilbage til Pokhara igen.
Haa det godt derhjemme.
God tur til Mor og Far, som skal til Roma... Spis en bruchetta og en god pizza for mig!

Kaerlige hilsner
Martin og Mette

Lhasa til Kathmandu- vi prover igen:-)

Hej hej

Saa er Martin blevet i godt humor igen, og jeg har faaet fornojelsen af at skrive indlaegget paa ny!

Inden den store fortaelling gaar igang, kan jeg vist godt haeve sloret for at vi havde en supertur fra Lhasa til Kathmandu... Vejret var hele tiden med os. Solskin fra den smukkeste blaa himmel, som gjorde hele turen saa perfekt som vi kunne onske os. Tibet er et fantastisk land!!!

Dag 1. Lhasa til Xigatse

Det var lidt trist at skulle sige farvel til Lhasa, men da solen skinnede og vi vidste vi skulle op i 5000 m hojde allerede

den dag, var vi ved vaeldig godt mod og glaedede os rigtig meget til vores videre faerd. Vi blev hentet i vores fine landcruiser og begyndte saa turen op og op. Vi spottede de forste yakokser, saa typiske tibetanske landsbyer med huse, hvor ydervaeggene er tilklistret med yak-lort, som de torrer og bruger som braendsel. Da vi naaede toppen af passet ventede os en fantastik udsigt ned over soen Yamdrok Tso, som i klart solskinsvejr havde den smukkeste gronblaa farve. Og saa kom de forste snedaekkede tinder i baggrunden. Bedeflagene flagrede i vinden paa toppen og vi blev kun forstyrret af saelgere, der ville have os til at tage billeder af deres yak-okse! Vi korte ned fra passet og langs med soen til vi kom til vores frokostby.

Efter frokosten korte vi over endnu et pas og forbi en stor gletcher, der endnu engang kraevede at vi fandt kameraet frem. Vores tur endte ved 6 tiden paa en virkeligt fornemt hotel i Xigatse. Vi droppede hurtigt restaurenten, da alt sikkert ville vaere megadyrt, og gik i stedet op i byen og fandt et lille lokalt sted, hvor vi fik vores aftensmad omgivet af en flok fulde tibetanere, som forsogte sig paa engelsk... der blev fnist en del og forstaaet meget lidt!

Efter aftensmaden gik vi en tur op i den gamle by, hvilket viste sig at blive en rigtig god maade at afslutte en dejlig dag paa. Den gamle by var et mylder af smaa kringlede veje ind og ud mellem hinanden. Det var aabentbart ikke hverdagskost for tibetanerne med hvide mennesker i deres omraade, saa vi blev modt med masser af hilsner, fis og ballade og glade mennesker. Det var bare saa hyggeligt og da vi tog en rickshaw hjem, som kaempede gevaltigt med at faa de to "tykke" (altsaa i forhold til tibetanere) danskere sikkert hjem, fik han en god omgang drikkepenge fra de glade turister

Dag 2 Xigatse til Shekhar

Vi vaagnede til endnu en skyfri himmel, fik en laekker morgenmadsbuffet og snakkede imens med en canadisk fyr, som hurtigt gav mit daarlige knae en diagnose: IT-band, som vi selv har oversat til lobeknae (mysisk for det er laaang tid siden jeg sidst har lobet)! Men det fede var, at han ogsaa kendte ovelserne til at kurere det, og vi haaber nu at jeg er klar til Annapurna basecamp alligevel:-)

Vi startede morgenen med et besog paa endnu et kloster. Vi var ved at vaere ret staerke i guderne, og da det lidt er de samme der gaar igen, var dette klosterbesog maaske lidt overflodigt. Men men, det er altid spaendende at betragte pilgrimmene som er kommet langsvejsfra til klosteret og de er altid saa smilende og glade.

Turen videre var ikke helt saa spaendende som den foregaaende dag, og jeg naaede vist en enkelt lur inden vi naaede det pas, som gav os det forste blik paa Mount Everest. WOW... det er vildt at staa der og vide det er verdens hojeste bjerg. Samtidig laa alle de andre 8000 ms bjerge rundt om og var helt postkortagtige!

Turen "ned" til Shekhar (i ca 4200 m) gik hurtigt og vi kom ud af bilen til en MEGET kold vind. Vi sogte hurtigt ly i vores semi-varme vaerelse og besluttede os hurtigt for, at det vist var "sikrest" og mest behageligt at blive indendors resten af dagen. Det blev til afslapning og laesning. Det kan man ogsaa traenge til, selvom man er i Tibet! Efter aftensmaden krob vi under vores dyner i vores 15 graders varme vaerelse!!!

Dag 3 Shekhar til Everest Basecamp.

Vi vaagnede til et 7 graders varmt vaerelse- UF og fik hurtigt pakket og gjort klar til afgang. Vores guide fortalte os, at vi havde god tid og efter at vi havde kort op i basecamphojde fik vi lov til at gore stop i en lille landsby. Der var en hel bunke born, som flokkes hurtigt om os, og ville have penge... lidt trist, men naar de forst har laert at nogle turister giver dem penge, saa forsoger de sig selvfolgelig hos alle. Men da jeg hev mine saebebobler op af lommen, glemte de alt om penge og ville vaere med til at puste. Baade born og voksne stimlede omkring os og vi havde det rigtig hyggeligt med at blaese bobler. Selv de voksne ville gerne prove og jeg lod tilsidst en af dem faa de solle rester.

Vejen fra hovedvejen og op til basecampen var grusvej og gav en lidt bumblet tur, men det var nu bare med til at saette stemningen. Vi havde mange rigtig fine fotostops med de sneklaedte bjerge i baggrunden og gjorde et frokoststop ved det hojeste beliggende kloster i verden. Herefter gik turen mod basecampen. Den ligger for enden af en lang floddal, lige inden dalen sluttes ved foden af Everest. Desvaerre er det saadan, at man ikke som almindelig turist maa komme helt ind til selve basecampen. Vi fik lov til at staa paa en hoj, fyldt med bedeflag ca en km derfra. Der blaeste en god kold vind, men vi fik taget de obligatoriske billeder og fik nydt udsigten til verdens hojeste bjerg.

I vores turbeskrivelse stod der at vi skulle overnatte paa et guesthouse i naeheden af Rongbuk-klosteret, men vi havde hort at der var mulighed for at overnatte i et telt i Everest-dalen i stedet- og det ville vi gerne! Guiden fortalte, at det kun var muligt om sommeren, men da vi korte forbi teltstedet var det forste telt allerede kommet. Saa der fik vi lov at sove.

Martin brugte et par timer paa at udforske dalen og floden der lob igennem, mens jeg drak maelkete (jep maelk der faar smag fra en tepose og masser af sukker!) sammen med guiden i teltet. Da Martin kom tilbage fortalte han, at han havde besogt den gamle klosterruin (Rongbukklosteret laa for i tiden meget taettere paa basecampen) og mente at jeg skulle med en tur derop. Det ville jeg gerne og vi trissede stille afsted. Jeg kunne specielt maerke hojden (hovedpine), og kunne kun gaa ganske langsomt - specielt opad, da jeg megahurtigt blev forpustet... paa den traelse maade. Paa vejen derhen saa vi en flok vilde "mountaingoats" rigtig taet paa.

Klosteret bod paa gamle ruiner, masser af bedeflag, sten med indhyggede vers og tegninger og selvfolgelig en smuk udsigt. Vi opdagede at der var mennesker i den mest velbevarede bygning og blev inviteret indenfor, for at se et gammelt tempel, hvor de var ved at male de gamle tegninger op!

Tilbage i teltet var kommet en hel flok tibetanske bjergbestigere til, som aklimatiserede sig i basecampen. Der var en vaeldig hyggelig stemning i teltet og vi talte med en ung fyr (23 aar) som allerede havde vaeret paa toppen to gange og altsaa ville forsoge sig endnu engang. Lidt sejt, synes vi nu nok!

Da vi skulle spise aftensmad blev Martin daarlig. Havde ingen appetit, kvalme og hovedpine. Vi fik ham lagt i seng og blev enige om at al hans aktivitet om eftermiddagen, maaske var lidt i overkanten af hvad man bor, naar man befinder sig i 5000 m hojde paa forstedagen.

Dag 4 Everest basecamp til Zhangmu (Nepal/Tibet graensen)

Vi vaagnede til et MEGET KOLDT telt. Vandet i vores glas var frosset til is... ligesom mine cremer! Heldigvis havde vi sovet varm og godt under flere lag af dyner, sovepose og taepper.

Martin hoppede ud af posen, sammen med nogle energiske kinesere, der ogsaa havde sovet i teltet og snuppede et par billeder af solopgangen. Jeg blev under mine mange lag indtil jeg ikke kunne straekke den laengere:-)

Guiden og chaufforen havde dagen for diskuteret om vi skulle tage samme vej tilbage til hovedvejen som dagen for eller om vi skulle tage et "shortcut". De valgte heldigvis shortcuttet og selvom vejen var endnu vaerre end den anden, saa forte den os gennem et helt anderledes landskab forbi nomader, yakokser, vilde aesler og blode rode bjerge, som stod saa flotte mod den knaldblaa himmel.
Vi ankom sent til graensebyen og efter en hurtig gang mad og et koldt bad (Martin;-)) hoppede vi i seng!

Dag 5 Tibet til Nepal

Vi korte mod graensen og endte kort efter i en ko! Det var aabentbart politiet der havde besluttet sig for at spaerre vejen for os almindelige mennesker. Officielle biler maatte gerne kore igennem. Suk suk. De kunne ikke fortaelle hvornaar de havde taenkt sig at aabne den igen. Det endte med at vi tog rygsaekken paa nakken og gik ned over en skraent og ned paa et andet stykke af vejen, og gik saa derfra til graensen. Vi slap fint igennem, sagde farvel til guiden og blev afhentet af en ny guide paa Nepalsiden. Saa nemt at vaere paa en "pakketur!"

Turen mod Kathmandu foregik paa en elendig vej og sorme om vi ikke endte i endnu en megako. Maoisterne skulle aabentbart feste i Kathmandu og alle de busser og biler er mere end hvad de smaa veje i Nepal kan klare!!! Vi besluttede at gaa op langs vejen og fik noget at spise paa en restaurent undervejs, inden der igen kom flow i trafikken og vi kunne komme videre. I forhold til kolde Tibet var der pludselig virkelig varmt :25 grader. Der rog hurtigt et par uldlag!

Kathmandu

Hmm,- absolut ikke vores yndlingsby. Den er larmende, mogbeskidt, turistet og forurenet paa alle maader. Vi har brugt to dage der, inden vi korte videre til Chitwan, hvor vi er nu, og det var mere end rigeligt!

Vi forsogte at vaere lidt turistet og besogte Dunbar Sq, som ogsaa var fint nok, men ikke noget vi jublede over. Det storste highlight i Kathmandu var, da vi tog ud til Monkey temple, som er beboet af en masse makakaber, som er ret saa ligeglade med mennesker og droner omkring paa templet. De var meganuttede (ogsaa selvom der var en der hvaessede af mig!) Derudover var der ogsaa en helt masse orne, som floj omkring templet (nok pga alt affaldet), som ogsaa var ret facinerende.

Nu er vi i Chitwan nationalpark... vi har planlagt en hel masse spaendende vi skal her... Men det maa I hore mere om naeste gang vi blogger;-)

Godnat til jer derhjemme.
Martin og Mette