Kajaktur i det nordlige Laos

ej til jer i det kolde DK...
Saa har vi ogsaa ramt koligere breddegrader! Vi havde lidt glaedet os til det.. men skiftet blev lidt for drastisk, efter min mening!
Vi havde en rigtig fin flyvetur med Lao airlines. Vi havde bestemt vaeret lidt spaendt paa hvad vi havde rodet os ud i, men det viste sig at vaere en halvstor flyvemaskine af nyere dato.
Vi landede i Luang Nam Tha ved frokost tid. Det var ca. 25 grader og solskin. SKONT. Lige som vi gerne ville have det. Ingen sved paa overlaeben, men bare en god temparatur. Aftenen var lidt koligere, men det er jo meget normalt! Det mindede os lidt om dansk sommervejr!

I lobet af dagen fik vi os booket paa en kajaktur paa Nam Tha river som lober i udkanten af nationalparken. Lidt aergerligt var vi de eneste bookede paa turen, saa det blev bare os og vores guide, som hurtigt fik tilnavnet Lazy karaoke-guide!!! Han var meget uengageret og forsvandt med jaevne mellemrum eller tog en lur og saa storsang han ned af floden!!!
Dag 1. blev vi kort til floden og snart efter sad vi, bogstavligt talt, med roven i vandskorpen, i vores oppustelige kajak. Ikke superfedt, saa imod guiden anbefalinger fik vi os omrokeret, saa vi kom lidt hojere op at sidde!

Vi havde cirka 5 timer paa floden i dejlig solskin og med sang fra guiden. Vi saa en del fugle. Blandt andet et par stykker der mindede frygtelig meget om vipstjerten og ogsaa en isfugl-agtig blaa en. Naturoplevelsen var i top. Floden havde rigtig mange smaa-stryg, som var smaddersjove at sejle igennem. Vi klarede det rigtig fint, selvom vi stak noget dybere end guiden og rog paa en del flere sten end han gjorde. Vi udviklede ogsaa en teknik som gjorde det muligt at vende kajakken, naar vi stodte paa en sten og tage resten af stryget baglaens:-) Hi hi meget elegant garenteret!
Undervejs besogte vi forskellige landsbyer, hvor vi gik en tur gennem byen og guiden fortalte lidt. Det er spaendende at se hvordan de lokale bor, men de maa ogsaa fole sig lidt udstillede, naar vi kommer vandrende gennem byen med kamera.
Vi havde faaet fortalt, da vi bookede turen, at vi ikke ville kunne bo hos en familie, men i stedet skulle bo i en splinterny turisthytte uden for byen. Det var vi lidt aegerlige over, da vi rigtig gerne ville prove et homestay. Til vores held viste det sig, da vi kom frem til landsbyen, at landsbyens hovding endnu ikke havde godkendt den nye hytte. Vi skulle derfor bo hos en lokal familie i stedet. Jubiii taenkte vi!
Familien var bare saa sode. De havde 3 store born, som bare var saa hjaelpsomme, specielt en pige paa omkring 12 aar, som smiliede og smilede og rigtig gerne ville vaere omkring os.
Martin hoppede en tur i floden, da vi havde faaet pakket ud, mens jeg stod paa breden og snakkede med en flok drenge, som synes jeg var vaeldig spaendende. Vi tog billeder sammen og de sang saadan en fin sang for mig:-)
Vi sad i kokkenet mens der blev lavet aftensmad over baal og efterfolgende spiste vi sammen med familiens maend. Born og koner spiste i kokkenet af vores rester! Menuen var sticky rice og et par lokale retter. Vi var meget positivt overrasket og taenkte ikke saa meget over klister-risen!!!

Om aftenen var der fremvisning af mine billeder hjemmefra. Det var bare saa hyggeligt og en god maade at kommunikere med de lokale paa. De synes det er vaeldig sjovt med snebillederne og billedet af min Far med en stor havorred!!! Martin hjaelp den aeldste dreng med engelsk-lektierne!

Naeste morgen var KOLD. En 17-18 grader, hvilket er noget af et spring fra de 30-35 grader vi har vaeret vant til. Det havde tordnet og regnet lidt om natten og jeg naegtede at smidde min uldtroje, da vi skulle i kajakken. Sejlturen var meget koligere end dag 1, men stadig rigtig dejligt. Vores guide ommede sig dog en helt del og saa ikke ud til at have det for godt. Vi blev derfor nodt til at stoppe turen et par timer for tidligt, da han ikke kunne holde til mere. OV. Men det kunne vi jo ikke rigtig argumentere imod. Vi endte et sted, hvor der tydeligvis ikke kom saelig mange turister, for de mennesker der var der, stimlede omkring os og lurede ret meget paa os, da vi spiste. Vi skulle efterfolgende vente ca en time til vi skulle samles op, og saa fandt vi billedrne frem. Noj, det var skaegt at se deres reaktioner... bornene var noget betuttede men alligevel ret nysgerrige. Der blev grint en del:-)
Hjemme paa hotellet igen ventede os et dejligt varmt bad... specielt jeg var lidt forfrossen! :-)

Nu har vi saa to dage tilbage i Luang Nam Tha. Jeg har sendt Martin afsted paa en haard mountainbiketur i dag, som jeg ikke lige folte for og hygger mig saa bare i byen. Har vaeret nede paa det lokale marked og kobe mango, som jeg glaeder mig til at spise om lidt. I morgen har jeg booket os paa en en-dags vandretur i nationalparken. Og saa venter Gibbon experience lige om hjornet... det er vi meget spaendt paa.

Tak for alle jeres hilsner i gaestebogen. Det er saa dejligt! Og ja tak til de nye boller, Ann... Bringer du mon ud?
Kh Mette (og Martin)

Afslapning i Vientianne

Sidste dag i Vientianne, hvor vi har brugt et par dage paa at slappe af og lade op til flere eventyr. Vi kom i soendags og skulle egentlig vaere floejet videre i dag mod Huay Xai, men det er blevet aendret til Luang Nam Tha og med afgang i morgen i stedet for.

Luang Nam Tha ligger i det nordlige Laos taet paa graensen til Kina, og den ligger samtidig navn til en stor national park. Her er det planen at tage paa en 2 dages kajaktur og et par vandreture, inden vi d. 22. feb. fortsaetter lidt syd paa igen for at komme med paa en gibbon experience.

Vi har nydt et par dages afslapning her i Vientianne, og isaer har vi nydt godt af det skandinaviske bageri, som har leveret noget, der mindre om et rundstykke til morgenmad..saa dejligt.
Der er ikke saa meget at se i byen, som faktisk er meget hyggelig at gaa rundt i. Der er ikke meget hovedstads larm og travlhed over den, saa det er lige en by efter vores hoved, og den er heller ikke stoerre end man kan gaa rundt. Vi har set obligatoriske stupaer, praesident palaeet og deres flotte triumf bue, som blev bygget i 1965. Det mest interessante ved den er, at byggematerialet kom fra amerikanerne og skulle oprindeligt have vaeret brugt til en ny landingsbane i lufthaven....men man valgte at bygge en triumf bue i stedet for.