Dali

Så er vi kommet til Dali, som også ligger i Yuanan provisen i det sydvestlige Kina. Dali er berømt for sin gamle by, som er omkranset af en gammel bymur. Byen er rigtig hyggelig, men der er rigtig mange kinesiske turister i byen. Til gengæld er her næsten ingen vesterlændinge.

Turen fra risterrasserne gik med bus til Kunming, hvor vi havde 5 timer at slå ihjel, inden vi skulle afsted med nattoget til Dali. Så vi bestemte os for at finde et skab til vores store rygsække, så vi ikke skulle slæbe dem rundt inde i byen. Det tog lidt tid, mest fordi at vi skulle hen i afdelingen for "left luggage". Ikke lige det mest åbentbare, men det lykkedes os at komme af med taskerne til sidst. Da vi sad og ventede på toget, fik endnu engang et glimt af kinesernes venlighed. Ud af det blå kom en kinesisk mand, som talte vældig godt engelsk, hen for at høre om alt var okay, og om vi havde styr på billetten. Han skulle med det samme tog som os, så det blev til en hyggelig snak om løst og fast omkring Kina, inden han fulgte os ned til toget og hjalp os med at finde de rigtige sengepladser.

I går var en helt fantastisk dag her i Dali. Vi var inde med toget kl. 6, så det første vi gjorde var at finde et guesthouse og vække ejeren. De så meget trætte ud, men de lukkedes os gladeligt ind, så vi fik et par timer på øjet. Herefter blev det til en lille rundtur i den gamle og bydel og lidt brunch.

Om eftermiddagen lejede vi et par cykler, hvorefter vi cyklede ud i det blå. Målet var en kæmpe stor sø på 250 km2 lidt uden for byen, hvor der skulle være en vej langs bredden. Vi havde ikke noget kort over området, så vi cyklede bare i retning mod søen. Ved først givne lejlighed kørte vi væk fra asfaltvejen og ud mellem markerne. Det var rigtig hyggeligt. Der var masser af fugleliv og bønderne gik og arbejde i markerne.




Vi kørte rundt på må og få ind gennem små gader i flere forskellige landsbyen, inden vi til sidste nåede ned til søen. Det var super hyggeligt at cykle rundt i landsbyerne, og flere gange måtte vi vende om fordi vejen endte blindt, og en enkelt gang måtte vi cykle af en lille sti ind mellem markerne. Efter nogen tid fandt vi endelig en vej, der løb langs bredden af søen, så den besluttede vi os for at følge.




Undervejs kom vi gennem endnu en landsby, hvor vi så en masse mennesker, der var samlet i en baggård, og der blev holdt taler. Mette fik den geniale ide, at vi lige skulle køre om og kigge. Og 2 minutter senere var vi æresgæster ved en 80 års fødselsdag. Det var helt fantastisk. Vi blev bænket oppe ved siden af fødselsdagsbarnet, en rigtig hyggelig kinesisk dame, og der sad vi så til skue for alle gæsterne, mens fødselsdagsbarnet blev hyldet med taler og musik.





Efterfølgende blev vi inviteret med til middagen. Martin var lidt i tvivl, men vi kunne simpelthen ikke få lov til at sige nej tak, så vi endte med at spise med. Det viste sig at være en rigtig god ide. Maden smagte himmelsk, og vi hyggede os rigtig meget. Vi endte ved et rent herrebord, og selv om vi ikke forstod noget af, hvad der blev sagt, fik vi alligevel snakket en masse. Og vi havde masser af tilskuere, der lige skulle se, hvordan to udlændinge mon klarede sig med spisepindene. Der kom også nogen hen bare for at få taget et billede med os.

Martin nåede at blive halv beruset, idet mændene fandt det vældig morsomt at skåle hele tiden, og gerne lidt på skift. Men heldigvis drikker de øl af små glas, så det gik ikke helt galt.

Efter en dejlig middag fik vi sagt pænt farvel og cyklede en fantastisk oplevelse rigere tilbage til Dali.

I dag har vi ikke bedrevet al verden. Vi havde planlagt at tage op i bjergene bag byen, men formiddagsregn og blæst ændrede planen. Så i stedet blev det til sen morgenmad på en cafe sammen med Rune, Phil og Tim, som også var taget fra risterrasserne og til Dali. Resten af dagen er gået med at slappe af og se lidt mere af Dali. Men i morgen står den på 13 km vandring i bjergene. Det glæder vi os rigtig meget til.

I det hele taget stornyder vi Kina, som virkelig har overrasket positivt. Det er ikke særlig mange udenlandske turister, så vi er virkelig genstand for meget opmærksomhed. Men indtil videre har den kun været positiv, og kineserne er virkelig hjælpsomme. Og hvis de ikke taler engelsk (hvilket næsten ingen af dem gør), så forsøger de alt hvad de kan med tegnesprog, flankeret af kinesisk. Det er helt fantastisk.

Rejsehilsner Mette og Martin

(Billederne kommer forhåbentlig senere via vores hjemsendte medarbejder)

Kina - indtil videre

Saa er vi kommet til et mindre land lige nord for Laos. Nogen af jer har maaske hoert om det...det hedder Kina, og der bor angiveligt en hel del mennesker i dette land.

Det var noget af en forandrig at komme Laos ind i Kina. Paa Laos siden var graenseovergangen en stoevet plads med et par traehuse, men lige saa snart vi koerte ind i Kina var der blomster og traer langs vejen, og selve graensebygningen var en kaempe stor fin og ren bygning. Der var ogsaa lidt mere kontrol, saa vores tasker skulle ud af bussen og tjekkes igennem, men alt i alt gik det smertefrit.

Vi havde booket en billet fra Luang Namtha i Laos til Jing Hong i Kina, saa Jing Hong blev vores foerste stop i Kina. Turen fra graensen til Jing Hong blev ogsaa det foerste moede med de kiniske toiletter, som er meget sociale. Der er ingen lukkede baase og man skider ned i en rende, hvor alle de andre efterladenskaber allerede ligger og flyder...en lidt anderledes oplevelse.

I det hele taget er det noget af et kulturspring af komme til Kina. Folk boevser, hakker og spytter konstant. De smider skrald og madrester overalt, enten paa gaden, paa gulvet i bussen og paa gulvet i restautanten. Det skal man lige vende sig til, og det har vi ikke helt endnu.

Vi overnattede kun en en enkelt nat i Jing Hong, inden vi fortsatte til Kumning, som er den stoerste by i Yunnan provinsen med sine 6 millioner indbyggere. Det var en 10 timers bustur, og undervejs blev vi endnu engang udsat for en kontrol. Alle i bussen skulle fremvise ID-kort, og enkelte passagere blev taget ud af bussen, hvor de blev kropsvisiteret og deres tasker blev tjekket igennem. De er aabenbart lidt paranoide her i Kina.

Vi tog kun en enkelt dag i Kunming, og det var ikke nogen stor oplevelse. Den var en storby paa godt og ondt med masser af mennesker, busser og biler. Men den var meget ren, hvilket nok skyldes de mange folk, der rendte rundt med koste og fejede gaderne. Der koerte ogsaa store tankbiler rundt og vaskede vejene.

Fra Kumning tog vi til Yaunyang, hvor vi nu befinder os. Her findes de meste fantastiske risterrasser, som straekker sig over et kaempe omraede paa 12.500 hektar. De smyger sig op ad tusindmeter hoeje bjergsider, og de er virkelig et fantastisk syn. For at give jer en lille ide om stoerrelsen paa omraadet, saa koerte vi 25 km fra vores guesthouse for at komme ud og se solopgangen, og 18 km for at komme ud at se solnedgangen. Det er virkelig et kaempe omraade de daekker.

I gaar var vi paa en guidet rundtur i terrasser. Vi var en gruppe paa 5, bestaaende af en dansker, to englaendere og os selv. Turen startede kl. 6, hvor vi koerte ud for at se solopgangen, hvilket var rigtig flot. Herefter fik den til en mindre landsby, hvor vi gik igennem det lokale marked. Det var rigtig sjot, og meget af tiden blev brugt paa at kigge paa mennesker. De lokale, som er fra flere forskellige stammer, var klaedt i deres flotte drager og hovedbeklaedninger, saa der var virkelig noget at se paa. Folk slaebte afsted med grise i snor, levende hoens i benene og aender i kurve paa ryggen. Det var noget af en kontrast til en moderne by, som Kunming. Virkelig to forskellige sider af Kina.




















Efter markedet blev det til endnu et par fotostop, en mindre vandring gennem en landsby og en lidt laengere tur gennem rismarkerne, inden vi kl. 12 igen var tilbage ved vores guesthouse.






Der var siesta indtil kl. 16, hvor vi igen hoppede paa vores minibus for at komme ud og se solnedgangen.









I aften er det planen at slendre ud til endnu en solnedgang 4 km fra vores guesthouse, inden vi skal ud og spise. Maden hernede er et kapitel for sig. De har saa meget maerkeligt mad, men ogsaa saa meget mad, der ser rigtig laekkert ud og smager afsindig godt. Der er ingen tvivl om, at vi har i Kina faar udfordret vores smagsloeg paa godt og ondt. Maden er rigtig billig, og et sikkert valg er en nudelsuppe til 3.75 kr. Men ellers er det et kaempe hit at bestille en masse forskellige retter til mellem 3 og 5 kr for at proeve noget forskelligt. Det har vi proevet baade med stor succes og med knap saa stor succes. Vi kaster os ud i det igen i aften sammen med 5 andre, saa der kommer mange retter paa bordet...vi glaeder os allerede.


I morgen er en rejsedag. Foerst med bus til Kunming, hvorfra vi tager nattoget vider til Dali. I foelge Lonely Planet, saa er omraadet omkring Dali rigtig smukt og lige til at udforske paa en cykel...saa det er vores store plan for omraadet.

Vi har opgradet os selv fra budget til middelklasse i dag. Har brugt penge paa flybilleter, men det er det hele vaerd. Paa den maade sparer vi ca. 5 rejsedage, hvilket giver os mulighed for at tage op til Tiger Leaping Gorge og gaa et af de mest spektakulaere treks i Kina...men det hoerer i meget mere om senere.

Mange hilsner fra et par stornydende dansker i Kina. Haaber alle har det rigtig godt i DK, for vi har det fedt herude.

Mette og Martin



P.S: Vi kan desvarre ikke laegge billeder ind, da blogspot oprindelig er spaerret af de kinesiske myndigheder. Derfor har vi kun skaffet os begraenset adgang til siden. Vi forsoeget at faa nogle billeder ud paa siden v.h.a. vores hjemsendte medarbejder (Mettes far).