Vi har vaeret 3 dage i junglen med Gibbon Experience....Vi Og det var intet mindre end fantastisk. Det storste vi har oplevet paa turen,- og det maaler sig, for vores begges vedkommende, med nogle af de fedeste ferieopleverlser vi har!!!
Mandag tog vi forventningsfulde fra Luang Nam Tha mod Baan Donchai, en lille flaekke 3 timer vaek. Vi var de eneste turister der og havde en hyggelig eftermiddag og aften i et lille guesthouse. Vi fik forresten det bedste mad vi har faaet i Laos. Mums!
Naeste morgen blev vi hentet af Gibbon-personalet, som allerede havde hentet resten af vores gruppe i Huay Xai. Vi var i alt 19 der skulle afsted. En god blanding af unge fra hele Europa.
Vi blev kort mod junglen og ind til en lille landsby, hvorefter vi skulle gaa cirka en times tid. Saa fik vi spaendt klatresele paa og delt i grupper som skulle bo i de forskellige traehuse rundt omkring i junglen. Vi undgik den unge flok englaendere med 5 flasker lao lao (laes: klam riswhisky) og kom i stedet i traehusgruppe med et par belgiere, som passede meget bedre til vores temperament. Saa gik vi ellers mod den forste svaevebane med sommerfugle i maven.
Vi blev spaendt paa den forste zip-line(svaevebane) og saa gik det ellers i rygende fart ud over junglen. Det kildede godt i maven inden hoppet ud, men det var saa fedt, at vi hurtigt glemte alt om hojeden og bare nod! Vi susede over junglen i ca 100-150 m over traetoppene med den fedeste udsigt ud over dale og bjerge. Det var helt ubeskrivelig fedt! Vi "zippede"(svaevede) 2 gange og skulle saa gaa ca 20 minutter til vores traehus.
Traehuset var saa fint og hojt oppe i traetoppene og havde den smukkeste udsigt ud over dalen og bjergene i baggrunden. Der var madresser paa gulvet vi kunne sove paa (med kraftigt myggenet saa ingenting kunne komme ind), et fint lille kokken (med lobende vand), toilet med den flotteste udsigt vi nogensinde har haft fra et toilet og smaa borde og stole. Man skulle zippe for at komme derud. Vi nod solnedgangen ud over junglen og spillede saa ellers kort med Elin og Kevin resten af aftenen og hyggede os med laekre snack, som vores guide anrettede. Der var masser af lyde i junglen imens. Insekter helt bestemt, men ogsaa storre dyr, der gik rundt under os. Desvaerre kunne vores lommelygte ikke raekke hele vejen ned!
Naeste morgen kl. 6 stod guiden klar til jagt efter Gibbons. Det havde vaeret en ret spaendende nat. Vi havde helt sikkert besog af rotter (kunne hore de trippede rundt og var i vores skraldespand) og der var en del dyr i skovbunden som lavde maerkelige lyde. Vi folte os nu ret sikre under vores net og havde faktisk ikke lyst til at putte orepropper i, fordi det var lidt sjovt at folge med i junglens natteliv!
Kl. ca kvart over 6 begyndte gibbonaberne at synge. Deres sang er ret gennemtraengende, saa det var helt tydeligt da de gik i gang. De synger aabentbart kun ca 10 minutter, saa vores guide var vildt ivrig for at faa os afsted. Man skal vaere ret heldig for at finde aberne, hvis man ikke kan gaa efter lyden! Vi zippede over til fastlandet og saa sagde vores guide "RUN" og saa dronede vi op af bjerget, for at komme hen hvor sangen kom fra. Pludselig stoppede de forste "sangere" og nogle andre startede i den fuldstaendig modsatte retning. Saa vendte guiden rundt og raabte "RUN" og vi dronede afsted igen med tungen ud af halsen. Inden vi naaede saerlig langt stoppede de igen... og saa var det slut med sang! OV! Vi maatte se nederlaget i ojnene og gik saa til et andet traehus, hvor morgenmaden blev serveret for de traette morgenlobere. Vi gik herefter tilbage til vores traehus, saa et mega stort sort egern, og SORME om der ikke var aber i dalen, som vi kunne se fra vores traehus. Guiden sagde at det ikke var gibbonaber, men aber var det og vi kunne se dem, selvom de var rimelig langt vaek og vi kun saa dem i glimt. Men det, sammen med en lille formiddagslur, reddede vores morgen.
Eftermiddagen brugte vi paa at zippe rundt med det belgiske par og hygge os i traerne. Kaeft det var godt. Martin havde stadig lidt kraefter og besluttede at prove et par ekstra zips, da vi andre gik tilbage til vores traehus og tog et bad. Han valgte at lobe derud og stodte tilfaeldigvis ind i et par gibbonaber. De var hurtigt vaek igen og svaere at se, da de var gemt mellem traerne, men han kom helt hoj tilbage til os andre... vi var lidt misundelige, men var vi gaaet med ham, havde vi alligevel ikke set dem, da vi hojst sandsynligt ikke ville havde lobet.
Endnu en fantastisk aften med kortspil og hygge inden sengetid. Vi horte en goende hjort (barking dog) mens vi spillede og masser af puslen i skoven omkring os.
Kl. 5 stod de to morgenfriske danskere opi morket, saa vi ville have god tid til at lobe efter de syngende gibbonaber. Mens jeg borstede taender i badevaerelset horte jeg vild hoj puslen i traerne. Jeg kaldte paa Martin og vi forsogte at lyse ned i skovbunden, da vi troede det var der lyden kom fra. Men nae nej... pludselig kom 2-3 pelsdyr paa storrelse med en gravhund dronende op af traet lige ved siden af os (maaske en meter vaek) og kiggede paa os med deres lysende ojne. De var rodlige og vi fik senere at vide af guiderne at det var en slags katte (sweatcats - eller noget i den retning). De var ret larmende og dronede rundt i traerne omkring os og lige over den zip-line vi skulle med ind i junglen. Vi var lidt bekymrede om det gjorde klar til et angreb... men det gjorde de ikke. Vi zippede over i den MORKE jungle og begyndte at gaa op gennem junglen, hvor guiden ville mod os kl. 5.45. Det var ret spooky at gaa i den morke jungle med saaaaaaa mange ukendte lyde og hvislen omkring os. Guiden kom selvfolgelig ikke til det planlagte tidspunkt saa vi stod alene i den morke jungle i ca en halvtime inden vi fandt hinanden- os og guiden. Det begyndte at blive lyst og nu var det vi skulle vaere klar til naar gibbonnerne skulle gaa i gang. Vi ventede og ventede og ventede og kl. 7.15 opgav guiden og mente at de nok ikke ville synge i dag. OV igen!!! Vi ville bare saa gerne se dem. Vi gik en rundtur i skoven paa vej tilbage mod vores traehus. Vi snakkede ret hojt og havde opgivet gibbonaberne, da guiden pludselig stod stille og pegede. OG DER VAR DE. De var maaske 100 meter vaek fra os, men der var ingen traer imellem os og dem. Og saa var der bare en lys baggrund bag dem, saa vi saa dem saa tydeligt. Der var en orange hun der spiste morgenmad og to sorte hanner som hang i deres lange arm og legede med hinanden.
Vi kunne bare sidde stille og betragte dem i ca. 10 min.
Vi fik helt taarer i ojnene for oplevelsen var bare saa overvaeldende. Det er fantastisk at se dyr paa den maade i naturen. Guiden fortalte at normalt ser man dem ikke saa laenge og tydeligt som vi gjorde, fordi de er bange for mennesker. Men vi var bare super heldige. Vi havde selvfolgelig ikke taget vores kamera med, da vi ikke troede det ville vaere muligt at se dem saa tydeligt og tage ordentlig billeder. Aergerligt, for der var helt sikkert en del "Kodak-moments". Der var forresten, samtidig med aberne, et arrigt megaegern som skaeldte vildt ud... Sjovt! (Billedet er fra nettet).
Vi var helt oppe at kore efter oplevelsen og vildt begejstede over hvor heldige vi havde vareret, da vi trissede tilbage for at faa morgenmad. Det har bare vaeret ALLE pengene vaerd. Ville onske vi kunne have haft et par dage til derude. Efter morgenmaden gik turen tilbage mod Donchai og Luang Nam Tha. Det er her vi er nu!
I morgen gaar turen over graensen mod Jinghong i Kina, hvorefter vi vil forsoge at komme et sted der hedder Yuanyang. Der skulle vaere nogle helt fantastiske rismarker, med nogle gode vandreruter i. Det bliver spaendende! Vi folges med Elin og Kevin, da de sjovt nok ogsaa skal samme vej.
Dejligt med en ny undervisningminister... haaber jeg:-)
Kaerlige hilsner fra et par glade og tilfredse rejsende!
Martin og Mette
