Sidste kvaek for denne gang!

Saa lakker vores eventyr mod enden for denne gang.

Hold kaeft en fantastisk tid vi har haft. Saa selv om det er lidt maerkeligt at skulle hjem, saa er det ogsaa helt ok, fordi vi har saa mange fede oplevelser med tilbage i bagagen.

De sidste par dage har vi lavet saa lidt som muligt. Vi har spist... en masse... og hygget med trek-venner. Lidt motion paa soen er det ogsaa blevet til. Forst en tur i kajakker og derefter den romantiske robaadstur paa 2-aarsdagen. Kajakkerne var foskajakker, som opforte sig meget anderledes end havkajakkerne derhjemme. Naar vi stoppede med at padle, snurrede kajakken rundt om sig selv. Meget maerkeligt, men en rigtig hyggeligt tur sammen med den tyske NAVY- repraesenteret ved Mathias, vores tyske flaadeofficer.

Middagen, vi fik paa 2-aarsdagen, var rigtig laekker. Vi havde udset os en lille italiensk restaurent, som vi lob til, da monsoonregnen saa smaat er begyndt her i Nepal. Vi spiste vores laekre pizza i bare arme og shorts mens det lynede helt vildt, tordnede og regnede.

Nu, efter en veloverstaaet bustur, er vi tilbage i Kathmandu. Rygsaekkene er pakket, saa nu mangler vi bare at spise laekker afskedsmiddag. I morgen formiddag gaar turen mod lufthavnen og 24 timer senere skulle vi gerne spise brunch hos Sissen og Allan.

Vi glaeder os rigtig meget til at se jer alle sammen.

Kaerlige hilsnser

Martin og Mette

... over and out...!

Annapurna Basecamp og Poon Hill

Glaedelig foraar:-)

Saa er vi kommet tilbage efter en helt fantastisk vandretur op til Annapurna Basecamp og Poon Hill. Vi havde oprindeligt afsat 14 dage til kun at gaa op til Annepurna Basecamp pga. mit daarlige knae, en tur, som de fleste bruger 8-12 dage paa. Men men, paa mirakulos vis klarede knaene turen hele vejen op og sorme ogsaa hele vejen ned igen. Saa vi endte med at gaa turen lige saa hurtigt som alle andre og fik endda Poon hill turen med oven i, som bonustrek. Og saa er vi endda nede i Pokhara 3 dage for beregnet!!! Vi foler os lidt seje!

Turen startede i ca. 1070 m hojde i Naja Pul, steg til 4130 m i ABC (Annapurna Basecamp), Poon hill i ca. 3200 og endte saa igen i Naja pul. En hel del hojdemeter, hvis vi selv skal sige det, og rigtig mange trapper- bade op og ned. Vi kunne paa en dag sagtens gaa 1500 hojdemeter op eller ned- det er altsaa mange gange Himmelbjerget i DK.

Vi har gaaet ca 4-5 timer hver dag, som har vaeret vaeldig passende. Kulturen paa trekket er, at man starter ud saa tidligt om morgenen som muligt. Gerne omkring kl. 7 og vandrer saa indtil frokost, som er det samme sted, man saa sover. Det gor man af flere grunde: for at vaere sikker paa at faa et sted at bo, for at undgaa den varmeste tid paa dagen, for at undgaa regnvejr om eftermiddagen. Saa det vaennede vi os ret hurtigt til, samtidig med at sengetiden saa blev flyttet til kl. 20. Der er ikke voldsomt meget at lave i bjernene efter solen er gaaet ned. Man har snakket med andre trekkere hele eftermiddagen og tit er der ikke elektricitet hvor man bor. Saa det er en dognrytme vi nu desperat forsoger at lave om igen. Men det er altsaa svaert naar man er soveklar kl. 20!

Naturen vi gik i var helt fantastisk, og aendrede sig dag for dag, jo hojere vi kom op. Vi startede i lavlandet hvor vi gik mellem landsbyer, marker og graessende koer (i 30 graders varme!) Herefter kom vi igennem bambusskove (hvor vi saa store lemuraber), fantastiske rodondendronskove med rode og lyserode blomster og "fortryllede" skove taget direkte ud af en eventyrfantasi. Da vi kom over traegraensen blev det mere fjeldagtigt, med klipper og udsigt til de store bjerge.

ABC levede helt op til vores forventninger. Vejret var ikke helt saa flot, som det ellers havde vaeret hele vejen op, men da vi stod op om morgenen og saa ud paa bjergene i solopgangen, var vi nu ikke spor utilfredse. ABC ligger i en dal omgivet af et amfiteater af 7-8000 m sneklaedte bjerge, saa man foler sig ret lille, naar man snurrer rundt om sig selv og kan se dem alle sammen.

Poon Hill er en "lille" bakke 350 m over Ghorepani, en landsby vi overnattede i. Traditionen tro stod vi op kl. 4 for at vandre i morke op til toppen, for at se bjergtoppene i solopgangen. Vi er efterhaanden kommet i ret god vandreform, saa vi floj op derop paa 45 min... uden pauser!

Udsigten var rigtig fin- men ikke saa flot som ABC, for der ligger en del dis/stov i luften naar man kommer ned omkring d 3000 m.

Undervejs paa vores trek boede vi i smaa lodges, som laa hele vejen til basecamp med ca. et par timers mellemrum. De er vaeldig basic- vaerelserne er ca. 3 gange 3 m med to senge og,hvis man er heldig, et lys, der virker engang imellem. De har normalt ogsaa et "diningroom", saa man kan sidde indenfor og spise paa de kolige aftener. Menukortet er cirka det samme overalt. Vi hr spist rigtig meget havregrod, spagetti tomato onion cheece og Dal Baht, som vist maa siges at vaere Nepals nationalret: ris, linsesuppe, grontsagscurry og et sprodt stk brod. Alt sammen udemaerket, hvis man ikke fik det at spise hele tiden! Hvilket vi jo altsaa gjorde!

Vi havde ingen guides eller porters med, saa vi gik primaert bare os sel, hvilket var fuldstaendig uproblematisk. Men vi var langt fra alene i verden, da vi modte de samme mennesker paa de forskellige lodges igen og igen- vaeldig hyggeligt. Vi har specielt set en del til et israelsk par (nok et rimeligt atypisk par, der ikke bryder sig specielt om Israel og gerne vil flytte udenlandsk!)

Det er lidt svaert at beskrive en saa lang tur ordentlig, men nu har I faaet lidt at vide, vi saetter billeder ind, som nok ogsaa hjaelper lidt paa beskrivelsen, og hvis I saa vil vide mere, fortaeller vi RIGTIG gerne, naar vi kommer hjem!

Vi er, som skrevet, altsaa lige pt i Pokhara og har et par dage inden vi tager tilbage til Kathmandu, for at flyve tilbage mod DK paa torsdag. Vi har ikke de store planer og tiden her minder vist mest om ventetid... vi er mentalt ved at vaere klar til at komme hjem igen.

Paa tirsdag skal vi dog fejre 2-aars dag... det bliver med lidt ekstra luksus og vist en dagstur paa soen i en romantisk robaad.

Vi er faktisk ret glade for tidspunktet for vores afrejse. Der er nemlig planlagt en vaeldig maoistisk demonstration d. 1 maj som optakt til en strejke, for at de kan faa deres vilje ved nogle forhandlinger midt paa maaneden. Vi laeste lige i en avis, at de traener paramilitaere grupper overalt i landet, for at gore deres demonstration saa "tydelig" som muligt. Godt vi er vaek der!!!

Vi blogger nok for sidste gang, inden vi saetter os i flyveren...

Varme krammere

Martin og Mette

Chitwan National Park

Hep Hey
Efter et par dage i Kathmandu og en forfaerdelig lang trafikprop (som fik busturen fra de normale 6 timer op paa 9!!!) var det enormt forfriskende for sjaelen at ankomme til Sauraha, en lille by, som ligger taet paa Chitwan National Park. Det knap saa friske var, at det var ca. 40 grader da vi ankom! Og naar kroppen lige har vaennet sig til kulden i Tibet, saa tager det altsaa ogsaa lidt tid at vaenne sig til 40 grader!!!

Vi havde paa forhaand booket os ind i en lille bungalow i en hyggelig have, og det var med dybe lettede suk, over at vaere naaet frem, at vi smed os paa vores lille private terrasse og skyllede den torre stov-hals med et par sodavand.

Vi har vaeret rigtig glade for bungalowen... knap saa glade for alle husdyrene, som fulgte med i kobet. Den tykke gecko var hyggelig, men de store edderkopper var ikke spor velkomne. De var LYNhuhrtige, og naar Martin, meget heltmodigt mens jeg sad under myggenettet, forsogte at fange dem med en afskaaren 1-liters flaske, var de desvaerre vaek paa ingen tid. De vendte dog altid frygteligt tilbage (borset fra en enkelt, som Martin heldigvis fik fat paa!)

Efter ankomst gik turen ud i byen for at booke de naeste dages eventyr som blev folgende:
1. 2 timers kanosejlads nedad floden efterfulgt af en fulddags jeepsafari!
2. En elefantsafari paa et par timer

3. En tur til Elephant Breeding center for at se babyelefanter

4. og sidst men ikke mindst en badetur med elefanter i den lokale flod.

Vi besluttede allerede kort efter at vi var kommet, at vi ville bruge en ekstra dag laengere end beregnet, da det lige var stedet, vi havde brug for. Det betod, vi havde god tid til at naa alt det, vi ville plus en god omgang afslapning (og 2 gange daarlige maver... det vidste vi bare ikke lige der:-))

Naeste morgen startede vores safaritur ind i junglen kl. 7 om morgenen i kano. Vejret var godt og allerede ret varmt.

Kanoturen var dejlig rolig. Ingen andre mennesker, kun os, vores guide og masser af fugle og et par enkelte krokodiller. Vores guide fortalte, at der er 2 slags krokodiller. En fredelig fiskespisende en med langt naeb og en knap saa fredelig, der en gang i mellem snupper et menneske... dog ikke kanoer! Et par dage i forvejen var der en lokal, der havde faaet bidt en luns af laaret!

De laa dog ret fredeligt paa kanten af breden, bortset fra en enkelt, der besluttede sig for at smutte under vandet, netop da vi kom. Det var med en smule bankende hjerte og med armene taet ind til kroppen, at vi forsogte at se den under os. Vi saa ogsaa en paen stor slange, som boede i et hul i brinken.

Vores guide var ret fugleinteresseret og kunne fortaelle bunker om de smukke farvestraalende fugle, vi saa. Kingfisher i forskellige farver, paafugle, store storke, aender( som flyver OVER Himalaya hvert aar fra Sibirien), parakitter, spaetter og mange mange andre.

Efter 2 timer sluttede vores dejlige kanotur og vi fortsatte ind i junglen i jeep. Den var heldigvis ret lydlos og det varede ikke laenge, inden vi saa de forste aber- lemurer, som hvaesede lidt af os. Snart efter saa vi hjorte (3 forskellige slags i Chitwan: alm hjort, barking deer, big brown deer) og TADADAAAA saa kom det forste naesehorn. Puha det var stort, og ikke lige saadan et man foler for at gaa hen og klappe. Vores jeepchauffor var en smule bekymret over naesehornene, da de godt kan vaere ret aggressive og lobe efter jeepen og hvis de har held med det, give den et ordentligt skub. Vi holdte derfor fin afstand, men kunne ogsaa sagtens nyde paa afstand. Det var nu forovrigt ikke det sidste vi saa. Vi saa vel i alt 10 stk, incl en baby, i lobet af dagen.

Vores frokost blev spist i et udsigtstaarn med udsigt over floden og over til at par krokodiller med hovedet i vandskorpen. Hyggeligt!
Resten af dagen blev brugt paa flere dyr:vildsvin, makakaber, flere lemurer og massevis af fugle. Vi havde haabet paa at se enten en bjorn, en tiger eller en leopard, men desvarre nej. Der er ellers en god bestand af alle tre dyr i nationalparken, og de ses ogsaa med jaevne mellemrum. Der er ogsaa cirka et tigerangreb om aaret paa lokale, der ulovligt hoster graes inde i nationalparken. Men at vi ikke saa nogen, giver jo bare god grund til at komme tilbage. Guiden sagde, at februar er den bedste tid for f.eks. en uges vandring rundt i nationalparken.... Det ville vi gerne prove.

Vi kom rigtig traette hjem efter en dejlig dag og hyggede os med husdyrene resten af aftenen!

Naeste morgen var der rend paa toilettet af os begge og vi besluttede at udskyde elefantsafarien, da der ikke er mange toiletter paa en elefantryg. Formiddagen blev brugt paa pleje maverne og heldigvis var vi nogenlunde klar til elefantsafarien senere paa eftermiddagen. Vi kom afsted paa Majakali, en stor han elefant paa 10 aar, som roligt og gyngende tog os med paa tur i skoven(ikke selve nationalparken, en skov taet paa). Vi saa naesten alle de samme dyr paa elefantryggen bare meget taetter paa. Om det er fordi dyrene naermest er tamme pga alle turisterne der kommer, eller om dyrene ikke foler den samme frygt for en elefant er ikke til at vide. Men hyggeligt var det.

Dag 3 bod paa et highlight, som vi har glaedet os til siden vi tog hjemmefra. Nemlig at bade med elefanterne. Kl 11 om formiddagen kommer en stor del af elefantbestanden i omraadet ned til floden og skal bades. Turisterne kan saa faa en tur paa elefantryggen og blive sprojetet godt og grundigt til af snabelvand, inden elefanten vrikker med bagkroppen og smider dem af. Det skulle vi selvfolgelig ogsaa prove- megasjovt og dejligt forfriskende i varmen. Jeg fik ogsaa lov til at vaere med til at skrubbe en elefant. Den laa med hele hovedet nede i vandet og kun med snablen oppe og nod skrubberiet! Hyggeligt!

Om eftermiddagen cyklede vi paa en vaeldig daarlig vej ud til et opdraetscenter for elefanter. Der var to 17 mdr gamle elefanttvillinger, som var rigtig nuttede, og en hel bunke andre elefanter. Vi kom lige til spisetid og kunne nyde de store dyr, mens de gumlede los.

Da vi skulle til at kobe busbilletter til Pokhara, fandt vi ud af at der ville vaere strejke paa vores busdag. Suk suk. Det er aabentbart noget der sker med jaevne mellemrum i Nepal, og naar vi har spurgt, hvorfor der strejkes, ryster folk bare paa hovedet og siger "politics!". Saa vidt vi har forstaaet, er det maoisterne, som er ret synlige i gadebilledet, der organiserer strejkerne.
Naa, men det odelagde jo vores plan gevaldigt, da vi saa forst kunne komme afsted sen eftermiddag i stedet for tidlig formiddag. Heldigvis blev vi vaekket i morges af vores hotelmand, der fortalte at bussen gik alligvel. Om der saa alligvel ikke har vaeret strejke i dag... tja det ved vi faktisk ikke. Det vigtigste er, at vi kom frem til Phokara (paa 5 timer! Ahh) og vi har naaet at arrangere alt til vores trek til Annapurna basecamp som vi starter paa i morgen.
Vi har sat 14 dage af til turen,- som bor kunne gores paa 10, saa vi forsoger at skaane mine knae mest muligt. Saa kan jeg forhaabentlig naa med helt til tops.

Der er hverken mobil eller internetkontakt, mens vi er paa trek. Saa der bliver lidt stille paa bloggen. Men vi vender frygtligt tilbage med nok vores sidste indlaeg for denne gang, naar vi kommer tilbage til Pokhara igen.
Haa det godt derhjemme.
God tur til Mor og Far, som skal til Roma... Spis en bruchetta og en god pizza for mig!

Kaerlige hilsner
Martin og Mette

Lhasa til Kathmandu- vi prover igen:-)

Hej hej

Saa er Martin blevet i godt humor igen, og jeg har faaet fornojelsen af at skrive indlaegget paa ny!

Inden den store fortaelling gaar igang, kan jeg vist godt haeve sloret for at vi havde en supertur fra Lhasa til Kathmandu... Vejret var hele tiden med os. Solskin fra den smukkeste blaa himmel, som gjorde hele turen saa perfekt som vi kunne onske os. Tibet er et fantastisk land!!!

Dag 1. Lhasa til Xigatse

Det var lidt trist at skulle sige farvel til Lhasa, men da solen skinnede og vi vidste vi skulle op i 5000 m hojde allerede

den dag, var vi ved vaeldig godt mod og glaedede os rigtig meget til vores videre faerd. Vi blev hentet i vores fine landcruiser og begyndte saa turen op og op. Vi spottede de forste yakokser, saa typiske tibetanske landsbyer med huse, hvor ydervaeggene er tilklistret med yak-lort, som de torrer og bruger som braendsel. Da vi naaede toppen af passet ventede os en fantastik udsigt ned over soen Yamdrok Tso, som i klart solskinsvejr havde den smukkeste gronblaa farve. Og saa kom de forste snedaekkede tinder i baggrunden. Bedeflagene flagrede i vinden paa toppen og vi blev kun forstyrret af saelgere, der ville have os til at tage billeder af deres yak-okse! Vi korte ned fra passet og langs med soen til vi kom til vores frokostby.

Efter frokosten korte vi over endnu et pas og forbi en stor gletcher, der endnu engang kraevede at vi fandt kameraet frem. Vores tur endte ved 6 tiden paa en virkeligt fornemt hotel i Xigatse. Vi droppede hurtigt restaurenten, da alt sikkert ville vaere megadyrt, og gik i stedet op i byen og fandt et lille lokalt sted, hvor vi fik vores aftensmad omgivet af en flok fulde tibetanere, som forsogte sig paa engelsk... der blev fnist en del og forstaaet meget lidt!

Efter aftensmaden gik vi en tur op i den gamle by, hvilket viste sig at blive en rigtig god maade at afslutte en dejlig dag paa. Den gamle by var et mylder af smaa kringlede veje ind og ud mellem hinanden. Det var aabentbart ikke hverdagskost for tibetanerne med hvide mennesker i deres omraade, saa vi blev modt med masser af hilsner, fis og ballade og glade mennesker. Det var bare saa hyggeligt og da vi tog en rickshaw hjem, som kaempede gevaltigt med at faa de to "tykke" (altsaa i forhold til tibetanere) danskere sikkert hjem, fik han en god omgang drikkepenge fra de glade turister

Dag 2 Xigatse til Shekhar

Vi vaagnede til endnu en skyfri himmel, fik en laekker morgenmadsbuffet og snakkede imens med en canadisk fyr, som hurtigt gav mit daarlige knae en diagnose: IT-band, som vi selv har oversat til lobeknae (mysisk for det er laaang tid siden jeg sidst har lobet)! Men det fede var, at han ogsaa kendte ovelserne til at kurere det, og vi haaber nu at jeg er klar til Annapurna basecamp alligevel:-)

Vi startede morgenen med et besog paa endnu et kloster. Vi var ved at vaere ret staerke i guderne, og da det lidt er de samme der gaar igen, var dette klosterbesog maaske lidt overflodigt. Men men, det er altid spaendende at betragte pilgrimmene som er kommet langsvejsfra til klosteret og de er altid saa smilende og glade.

Turen videre var ikke helt saa spaendende som den foregaaende dag, og jeg naaede vist en enkelt lur inden vi naaede det pas, som gav os det forste blik paa Mount Everest. WOW... det er vildt at staa der og vide det er verdens hojeste bjerg. Samtidig laa alle de andre 8000 ms bjerge rundt om og var helt postkortagtige!

Turen "ned" til Shekhar (i ca 4200 m) gik hurtigt og vi kom ud af bilen til en MEGET kold vind. Vi sogte hurtigt ly i vores semi-varme vaerelse og besluttede os hurtigt for, at det vist var "sikrest" og mest behageligt at blive indendors resten af dagen. Det blev til afslapning og laesning. Det kan man ogsaa traenge til, selvom man er i Tibet! Efter aftensmaden krob vi under vores dyner i vores 15 graders varme vaerelse!!!

Dag 3 Shekhar til Everest Basecamp.

Vi vaagnede til et 7 graders varmt vaerelse- UF og fik hurtigt pakket og gjort klar til afgang. Vores guide fortalte os, at vi havde god tid og efter at vi havde kort op i basecamphojde fik vi lov til at gore stop i en lille landsby. Der var en hel bunke born, som flokkes hurtigt om os, og ville have penge... lidt trist, men naar de forst har laert at nogle turister giver dem penge, saa forsoger de sig selvfolgelig hos alle. Men da jeg hev mine saebebobler op af lommen, glemte de alt om penge og ville vaere med til at puste. Baade born og voksne stimlede omkring os og vi havde det rigtig hyggeligt med at blaese bobler. Selv de voksne ville gerne prove og jeg lod tilsidst en af dem faa de solle rester.

Vejen fra hovedvejen og op til basecampen var grusvej og gav en lidt bumblet tur, men det var nu bare med til at saette stemningen. Vi havde mange rigtig fine fotostops med de sneklaedte bjerge i baggrunden og gjorde et frokoststop ved det hojeste beliggende kloster i verden. Herefter gik turen mod basecampen. Den ligger for enden af en lang floddal, lige inden dalen sluttes ved foden af Everest. Desvaerre er det saadan, at man ikke som almindelig turist maa komme helt ind til selve basecampen. Vi fik lov til at staa paa en hoj, fyldt med bedeflag ca en km derfra. Der blaeste en god kold vind, men vi fik taget de obligatoriske billeder og fik nydt udsigten til verdens hojeste bjerg.

I vores turbeskrivelse stod der at vi skulle overnatte paa et guesthouse i naeheden af Rongbuk-klosteret, men vi havde hort at der var mulighed for at overnatte i et telt i Everest-dalen i stedet- og det ville vi gerne! Guiden fortalte, at det kun var muligt om sommeren, men da vi korte forbi teltstedet var det forste telt allerede kommet. Saa der fik vi lov at sove.

Martin brugte et par timer paa at udforske dalen og floden der lob igennem, mens jeg drak maelkete (jep maelk der faar smag fra en tepose og masser af sukker!) sammen med guiden i teltet. Da Martin kom tilbage fortalte han, at han havde besogt den gamle klosterruin (Rongbukklosteret laa for i tiden meget taettere paa basecampen) og mente at jeg skulle med en tur derop. Det ville jeg gerne og vi trissede stille afsted. Jeg kunne specielt maerke hojden (hovedpine), og kunne kun gaa ganske langsomt - specielt opad, da jeg megahurtigt blev forpustet... paa den traelse maade. Paa vejen derhen saa vi en flok vilde "mountaingoats" rigtig taet paa.

Klosteret bod paa gamle ruiner, masser af bedeflag, sten med indhyggede vers og tegninger og selvfolgelig en smuk udsigt. Vi opdagede at der var mennesker i den mest velbevarede bygning og blev inviteret indenfor, for at se et gammelt tempel, hvor de var ved at male de gamle tegninger op!

Tilbage i teltet var kommet en hel flok tibetanske bjergbestigere til, som aklimatiserede sig i basecampen. Der var en vaeldig hyggelig stemning i teltet og vi talte med en ung fyr (23 aar) som allerede havde vaeret paa toppen to gange og altsaa ville forsoge sig endnu engang. Lidt sejt, synes vi nu nok!

Da vi skulle spise aftensmad blev Martin daarlig. Havde ingen appetit, kvalme og hovedpine. Vi fik ham lagt i seng og blev enige om at al hans aktivitet om eftermiddagen, maaske var lidt i overkanten af hvad man bor, naar man befinder sig i 5000 m hojde paa forstedagen.

Dag 4 Everest basecamp til Zhangmu (Nepal/Tibet graensen)

Vi vaagnede til et MEGET KOLDT telt. Vandet i vores glas var frosset til is... ligesom mine cremer! Heldigvis havde vi sovet varm og godt under flere lag af dyner, sovepose og taepper.

Martin hoppede ud af posen, sammen med nogle energiske kinesere, der ogsaa havde sovet i teltet og snuppede et par billeder af solopgangen. Jeg blev under mine mange lag indtil jeg ikke kunne straekke den laengere:-)

Guiden og chaufforen havde dagen for diskuteret om vi skulle tage samme vej tilbage til hovedvejen som dagen for eller om vi skulle tage et "shortcut". De valgte heldigvis shortcuttet og selvom vejen var endnu vaerre end den anden, saa forte den os gennem et helt anderledes landskab forbi nomader, yakokser, vilde aesler og blode rode bjerge, som stod saa flotte mod den knaldblaa himmel.
Vi ankom sent til graensebyen og efter en hurtig gang mad og et koldt bad (Martin;-)) hoppede vi i seng!

Dag 5 Tibet til Nepal

Vi korte mod graensen og endte kort efter i en ko! Det var aabentbart politiet der havde besluttet sig for at spaerre vejen for os almindelige mennesker. Officielle biler maatte gerne kore igennem. Suk suk. De kunne ikke fortaelle hvornaar de havde taenkt sig at aabne den igen. Det endte med at vi tog rygsaekken paa nakken og gik ned over en skraent og ned paa et andet stykke af vejen, og gik saa derfra til graensen. Vi slap fint igennem, sagde farvel til guiden og blev afhentet af en ny guide paa Nepalsiden. Saa nemt at vaere paa en "pakketur!"

Turen mod Kathmandu foregik paa en elendig vej og sorme om vi ikke endte i endnu en megako. Maoisterne skulle aabentbart feste i Kathmandu og alle de busser og biler er mere end hvad de smaa veje i Nepal kan klare!!! Vi besluttede at gaa op langs vejen og fik noget at spise paa en restaurent undervejs, inden der igen kom flow i trafikken og vi kunne komme videre. I forhold til kolde Tibet var der pludselig virkelig varmt :25 grader. Der rog hurtigt et par uldlag!

Kathmandu

Hmm,- absolut ikke vores yndlingsby. Den er larmende, mogbeskidt, turistet og forurenet paa alle maader. Vi har brugt to dage der, inden vi korte videre til Chitwan, hvor vi er nu, og det var mere end rigeligt!

Vi forsogte at vaere lidt turistet og besogte Dunbar Sq, som ogsaa var fint nok, men ikke noget vi jublede over. Det storste highlight i Kathmandu var, da vi tog ud til Monkey temple, som er beboet af en masse makakaber, som er ret saa ligeglade med mennesker og droner omkring paa templet. De var meganuttede (ogsaa selvom der var en der hvaessede af mig!) Derudover var der ogsaa en helt masse orne, som floj omkring templet (nok pga alt affaldet), som ogsaa var ret facinerende.

Nu er vi i Chitwan nationalpark... vi har planlagt en hel masse spaendende vi skal her... Men det maa I hore mere om naeste gang vi blogger;-)

Godnat til jer derhjemme.
Martin og Mette

Lhasa til Kathmandu - sikke en tur.

Her skulle have vaeret et lang indlaeg om vores fantastiske tur fra Lhasa til Kathmandu, men en lorte computer i moeg beskidte Kathmandu har lige slettet det. Havde heller ikke brugt mere end 1 time paa det. Saa i maa vente til vi maaske gider at proeve igen i morgen.

Men vi har det rigtig godt. Lige nu er jeg bare pissesur paa computeren.

Martin

Lhasa

Noj, hvor vi nyder at vaere i Tibet. Vi bliver bombarderet af indtryk, hver gang vi gaar ud af vores hoteldor.
-Menneskerne er helt fantastiske og facinerende at kigge paa, med mange forskellige traditionelle klaeder. Vi tager saa mange billeder af ansigter- de har bare saa meget at fortaelle. Alle smiler til os og kigger tit laenge og ser ud som om, de gerne vil kunne kommunikere med os. Vi bliver ogsaa ofte stoppet af baade tibetanere, munke og kinesere der vil have et billede med os. Vi stiller gladeligt op:-)
-Det dufter af rogelse overalt i den indre by, hvilket giver en helt speciel stemning.
-Vejret er ogsaa genstand for en del opmaerksomhed. Vores guide har for sagt, at Lhasa kan opleve vinter, foraar, sommer og efteraar paa en dag. Og det har vi faaet en smag paa i dag, hvor vi stod op til 5 cm sne udenfor. Det var vildt smukt, for alle bjergene som omkranser Lhasa var selvfolgelig ogsaa helt hvide. Og kort efter skinnede solen fra en skyfri himmel og gjorde det hele endnu mere smukt. Her til eftermiddag er det faktisk ret varmt. Vi har ogsaa haft haglbyger og en kold vind- saa vi prover lidt af hvert paa vejrfronten.

Situationen her i Lhasa er lidt spaendt. Der er politi og militaer paa hvert gadehjorne med kaempe pumpguns. Vores guide er meget opmaerksom paa, at vi ikke tager billeder deres retning, da vi saa kan faa problemer. Vi udgor aabentbart en trussel for den kinesiske regering, for hver gang vi gaar rundt i den indre by, har vi folge af en eller to politifolk, som gaar et par meter bag os. Vi kan ikke helt gennemskue, om det er meningen vi skal se dem, eller om de er "hemmelige"- de kigger i hvert fald altid vaek naar vi kigger paa dem. I gaar var to efter os, da vi gik ind i en butik. De stillede sig hen og "kiggede" paa CD'er mens de ventede, men saa os saa ikke, da vi gik videre. Da de opdagede, vi var gaaet forbi dem, satte de i lob...skore kinesere. Det er ogsaa saa tydeligt, naar de giver "vagten" videre til en ny politimand foran os. Saa faa han lige beskeden paa walkietalkien og overtager saa overvaagningen. Det foles nu ikke utrygt, bare lidt taabeligt! Vi overvejer lidt hvad de mon ville gore, hvis vi pludselig splittede op og lob i hver sin retning... eller hurtigt gik ind i en butik og gemte os efter et hjorne. Fnis fnis....Maden hernede er fin fin. Det er heldigvis ikke kinesisk, men mere tibetansk/nepalesisk. Saa der er langt flere kartofler, yakkod og brod, hvilket er en dejlig aendring. Vi har ogsaa provet tsampa, som er malet bygkorn blandet med smor, ost og lidt sukker. De spiser det aabentbart hele tiden, men mest til morgenmad. Det havde en lidt sjov konsistens- smulder-vaerk, men smagte ok. Det var dog ikke noget vi kunne spise store maengder af. Vi har ogsaa provet yak-youghurt, som smagte RIGTIG godt. Noget sodere end den danske youghurt og lidt mere cremet. MUMS. Nu mangler vi bare smor-teen, som Tibet jo er vaeldig beromt for... det har vi dog udskudt lidt paa ubestemt tid;-)

Og saa er Martin blevet klippet. Han synes han var blevet lidt langhaaret, saa for 12,50 kr fik han ordnet det. Det var lidt svaert at holde masken, da hans frisor gav ham en sideskildning, men det viste sig faktisk at blive rigtig paent. Nu er eneste problem, at frisuren ikke rigtig kan saettes uden en haartorrer. Han fik lov at laane min fine lyserode i morges, men blev nodt til at faa lidt hjaelp... Han fik efter ganske faa sekunder med haartoren i haanden overbevidst sig selv om, at han skal tilbage til den gamle frisure, saa hurtigt som muligt;-)
Vi har faaet besogt en del sights i lobet af de sidste par dage. Forst Jonkang-templet, som pilgrimmene gaar ture om i den indre by ("kora"). Det er et meget helligt sted, og det er helt overvaeldende at opleve, hvor alvorligt de tager deres religion og hvor meget den gennemsyrer deres hverdag. Der var gamle damer inden i templet, der graed ved det storste monument. Pilgrimmene stod i lange koer, for at komme ind. Stemningen og historien bag det hele er meget svaer at gengive... saa man maa et smut til Tibet, hvis man vil have det uddybet!

Vi har besogt to klostre: Sera og Deprung klostrene. I Sera var det hele lukket, men i Deprung fik vi lov at hore munkene debattere. En meget speciel og overraskende oplevelse. Vi troede det ville vaere meget roligt og hojtideligt... men det var det sorme ikke. De debatterede to og to. Den ene stod op og stillede den anden, som sad ned, sporgsmaal. Det var med store bevaegelser. Den sporgende munk klappede i haenderne og gled den ene haand fremad, hver gang han saendte et sporgsmaal videre. Han klappede med haandfladerne sammen, naar svaret var korrekt og den ene haandflade vaendt, naar svaret var forkert. Saa sagde han ogsaa "SKAM DIG". De saa ud til at hygge sig med det og tonen blev mere og mere hojlydt jo dybere de kom med i emnet. Det var rigtig spaendende at observere!

Sidst men ikke mindst har vi besogt Potala- Dalai Lamas vinterpalads. Udsigten deroppefra var super med bjergene i baggrunden! Vi besogte de afdode Dalai Lamaers gravsteder, saa et utal af gudestatuer (som alle er en manifestation af den egentlig Budda- tror jeg nok). Buddismen er rigtig spaendende, men ogsaa svaer at forstaa. Vores guide er virkelig dygtig til at fortaelle, og stiller os ogsaa engang i mellem sporgsmaal, for at se om vi kan huske(!), saa vi gor os virkelig umage med at lytte efter. Men helt styr paa det, har vi vist ikke- endnu! Heldigvis holder vores guide ikke noget inde og er meget aerlig,- ogsaa i forhold til kinesernes tilstedevaerelse i landet. Det er rart at faa et virkeligt indblik i tibetanernes hverdag,- ogsaa selvom det, at hun fortaeller os det hele, jo er ganske ulovligt.

I morgen tager vi fra Lhasa i vores fine 4wheeldrive mod Xigatse. Herefter videre mod Tingri og sidst men ikke mindst Everest Base Camp. Jeg tvivler paa, vi faar skrevet mere paa bloggen, for vi er i Nepal. Saa der gaar lige et par dage!

Vi kan klart anbefale alle, der har en drom om at tage til Tibet(Rikke!), om at begynde planlaegningen, inden kineserne faar overtaget for meget. Det er et fantastisk land med et unikt folk og en smuk natur. Vores lille uge her er slet ikke nok!

Nyd regn og rusk derhjemme;-)
Knus
Martin og Mette

Paa verdens tag- TIBET

Hejsa til jer alle sammen.

Saa er vi endelig i Lhasa, Tibets hovedstad, som vi paa et tidspunkt frygtede vi ikke ville komme til. Men men det lykkes og vi er allerede efter en dag overvaeldet af landets mennesker, natur, kultur og religion. Det er virkelig et helt specielt sted, og vi foler os rigtig heldige over at vaere her.

Naa men for at tage det hele fra begyndelsen. Vi startede i lordags ud fra Beijings togstation paa en 48 timers togtur, som ville stige fra ca. 0 m op til 5072 paa det hojeste sted, Tanggu-la passet, og saa igen ville falde til Lhasa 3595. Specielt jeg var en smule naervos for togturen, som giver en del mennesker symptomer paa hojdesyge (ogsaa selv om der kommer ilt ud af ventilationssystemet), da jeg havde faaet en gang forkolelse, som aabentbart ikke er spor smart naa man skal haandtere hojden. Heldigvis modte vi nogle danskere som havde Diamox, et medikament der mindsker generne ved hojdesyge, som jeg fik nogle af.
Vi kom i kupe med to kinesere, som vi havde en del fornojelse af. De var supersode og vi fik kommunikeret en hel del, ved hjaelp af fagter, en mobil som kunne snakke lidt engelsk og humor. Den ene var en total lynkineser og farede op og ned af sengen og pillede i alle de ting vi tog frem. Han gjorde det nu paa en sod maade, saa det var okay. Han snuppede ogsaa et af mine snebilleder hjemmefra, da han mente at der var to af samme slags- og det havde jeg jo ikke brug for! :-) Morgenerne paa toget bar ogsaa praeg af kineserne. De stod op 6.30 uden nogen som helst form for hensyn til sovetraengende danskere. De taendte lyset, snakkede og grinede hojt og harkede og spyttede. Paa de tidspunkter sendte vi dem ikke mange paene tanker!!! Vi har oplevet en del gange kinesernes manglende hensyn. Tror lidt det er en kulturting, for ellers er de vaeldig sode!

Naa togturen gik rigtig godt. Vi havde saa godt som ingen gener med hojdesygen (bortset fra da jeg sprang ud af sengen for at se yakokser, blev lidt daarlig. Men det var jeg vist selv ude om!) Andre paa toget blev dog daarlige!
Naturen paa specielt 2. dagen var helt fantastisk. Ode golde kaempestore sletter saa langt ojet strakte, bjerge i baggrunden og saa ellers en flok vilde aesler, tibetanske antiloper og yakokser med jaevne mellemrum. Yakokserne minder lidt i statur om en moskusokse, men der var vildt mange af dem, saa de var en del lettere at spotte end moskusokserne paa Gronland (en del af jer ved nok hvad jeg taler om:-))
Hojest oppe var alt vand - floder og soer frosset til is og de faa nomader vi saa med deres faareflokke var pakket vildt godt ind i mange lag toj. Vi saa ogsaa smaa vindblaeste og lidt triste landsbyer, hvor det eneste der lyste op, var deres bedeflag, som hang paa alle huse.
Vi havde ingen problemer ved vores ankomst til Lhasa, da vi havde papirene i ovnen, men 18 mennesker var taget afsted uden et tibetansk tilladelse og de blev afhentet paa banegaarden og bliver nok hojest sandsynligt sendt hjem igen!!!

Vores sode tibetanske guide Penba og vores chauffor Jesse ventede paa os paa stationen og korte os til vores fine hotel. Vi folte vi steg noget i standard, da vi i Beijing havde sovet i et 10 pers. dorm uden eget toilet. Vores nuvaerende vaerelse ligner narmest et rigtig hotelvaerelse som derhjemme... naesten! Vi fik lidt at spise og gik saa ellers i seng, og har sovet fint- stadig uden symptomer. Dejligt!!!

Vores guide hentede os i morges kl. 10 og saa korte vi hen for at faa vores nepalesiske visa paa plads. Herefter gik turen til NorbulingKa, Dalai Lamas sommerpalads.
Lhasa som saadan minder om en hver anden storby og der er tydeligvis stor kinesisk indflydelse. Heldigvis er der tibetanske indslag mange steder: bedeflag, rogelsesovne, pilgrimme som gaar med deres thangkas, bedehjul, rundt om den gamle bydel. Det er en 3 timers gaatur som mange lokale gaar hver dag, men ogsaa et af mange maal for pilgrimme.Sommerpaladset blev bygget til Dalai Lama nr 7, men baade Dalai Lama nr 13 og 14(den nuvaernde) har haft sommerresidens der. Vores guide var rigtig god til at fortaelle og vi saa rigtig mange spaendende rum, hvor vi gik med tibetanere, der ofrede penge og smor og bedte. Guiden fortalte, at for i tiden gik alle ofringerne til munkene og opretholdelsen af klostre... i dag gaar de til den kinesiske regering. Dalai Lama nr 14's palads var nok det, der gjorde storst indtryk. Vi har begge lige laest "Syv aar i Tibet", som fortaeller om hans liv i Lhasa og hans flugt til Indien. Og mange af de steder, der er skrevet om i bogen, er naturligvis de steder vi skal besoge, saa det er rigtig spaendende, naar man kender lidt til historien!
Eftermiddagen skal vi bruge paa at trisse lidt rundt i centrum, som ligger omkring et gammelt tempel. Der er en masse tibetanere der gaar rundt og rundt om templet og endda nogen der kun vender mod paladset og kaster sig ned paa jorden, saa lange de er, efter hvert skridt til venstre. Det er imponerende hvor staerk de maa vaere i deres tro. Resten gaar rundt med bedehjul, i mange forskellige slags klaeder alt efter hvilken del af landet de kommer fra. Der er meget spaendede at fotografere!!!

Det bliver alt for nu. Vi skal vist hjem og holde en gang siesta, inden vi skal ud paa vores trissetur.

Kaerlige hilsner
Martin og Mette

Beijing - den forbudte by, muren og masser af shopping

Saa er vores tid i Beijing ved at vaere brugt, og i aften kl. 21.30 er der afgang med toget mod Lhasa. Det er en mindre tur paa 4000 km og 48 timer, saa det bliver en lang tur. Men den sidste dag foregaar hovedsageligt over 4000 meter, saa mon ikke der er basis for en fin udsigt.

De sidste par dage i Beijing er gaet med sightseeing og haarde forhandlinger i diverse forretninger.

I forgaars stod den paa indkoeb af silkesengetoej til Mettes foraeldre og en tur i den forbudte by. Paa vej ned for at koebe sengetoej havde vi et lille pitstop for at faa taget nogle pasfotos til vores visum indtil Nepal. Det var meget morsomt, og vi er aabenbart ikke smarte nok efter kinesisk standard, for vi roeg en tur gennem computeren og blev retouched. Saa nu er vi mega laekre paa vores pasfotos.

Indkoebet af silkesengtoej var noget af en forhandling. Vi havde vaeret forbi dagen foer og faa en pris, men da vi skulle bruge nogle helt andre maal steg prisen pludselig til det tredobbelte. Men Mette var benhaard og det endte med at vi fik dem ned i 3000 yuan fra 8000 yuan for haandstyet sengetoej i bedste kvalitet. Det var ikke nemt, og den soede dame i forretningen var forbi hendes manager et par gange og fik roede noget rundt i haaret inden handlen kom i hus.

Efterfoelgende var vi en tur i den forbudte by. Det er helt klart et "must see", naar man er i Beijing, men vi var egentlig ikke specielt imponeret. Der er ingen tvivl om at stedet er fyldt med historie, men det var naeste for poleret, saa det var lidt svaeret at fornemme historien. Men vi brugte da et par timer derinde og fandt efter god hjaep fra Lonely Planet frem til de mindst indstandsatte stedet.

I gaar stod den paa et besoeg paa den kinesiske mur, og det var en kaempe oplevelse. Det er et fantastisk bygningsvaerk, og man kan ikke lade vaere med at blive imponeret over, at de har bygget paa saa ufremkommelige steder. Selv om myndigheder har givet turiststederne en overhaling, saa er det stadigvaek rigtig imponerende. Uden tvivl hoejdepunktet i Beijing.

Efter muren tog vi paa "Silk Market", som er et shoppingcenter i 7 etager med alt hvad hjertet begaere. Vi fik koebt nogle flere souveniers, og det var skide sjovt at forhandle med dem derinde. Og vi bilder os selv ind, at vi er blevet ret gode til at forhandle. Vi har faaet dem til at kaste med lommeregneren i frustration og kalde os for besvaerlige, saa det er rigtig sjovt.

I dag er gaaet med at hente sengetoej, samt specialtilladelse til Tibet og togbilletter. Efterfoelgende tog vi paa "Perl Market", som er endnu et shoppingcenter med alt hvad hjertet begaere. Historien fra igaar gentog sig. Vi pruttede som sindsyge om prisen og fik hvad vi kom efter. Det er simpelthen en rigtig sjov beskaeftigelse, og en oplevelse man skal give sig selv, hvis man ligger turen forbi Beijing.

Nu vil vi ud og koebe ind til vores lange togtur.

Husk at stille uret om til sommertid.







Knus Mette og Martin

Yangshuo, Xian og nu Beijing - og Tibet genaabnet.

Saa har vi talt med Jysk, og de har vores specialtilladelse til at komme ind i Tibet. Saa medmindre de kinesiske myndigheder gaar helt i sort inden paa loerdag, saa skal vi afsted mod Tibet med toget kl. 21.30. Saa nu krydser vi fingre for, at der ikke er nogen, der laver finurligheder i Tibet, saa myndigheder lukker ned for udlaendinge.

Vi er kommet til Beijing, hvor vi har et par dage, inden afgang til Tibet. Vi ankom i gaar efter en meget behagelige tur i nattoget fra Xian. Vi havde, laeret af vores erfaringer fra tidligere, faaet den miderste koeje denne gang. Det betoed at vi ikke havde kinesere siddende i vores senge i tide og utide, saa vi fik en god nats soevn.

Resten af dagen gik med lidt shopping, en tur i hutongerne og til Tianenmen. Vi naede desvaerre ikke ind at se Mao, da han kun maa forstyrres mellem kl. 8 og 12. Saa vi maa se, om vi naar at forstyrre ham paa et senere tidspunkt. Resten af tiden i Beijing skal bruges for en tur til den forbudte by og muren.

Vores sidste dage i Yangshuo gik med en tur paa cooking school, hvilet var rigtig hyggeligt og meget laererigt. Vi var ikke mere end 5 deltagere, saa det var helt perfekt. Maden blev rigtig godt (ogsaa den vi selv lavede), saa det var meget vellykket. Vi konkurrede selvfoelgelig lidt ved forskellige retter, og vi maa nok sige, at Mette loeb af med sejren i vores dyst. Martins manglende finmotorik spillede ham et puds, da vi skulle lave eagdumplings.

Vi naede ogsaa paa en rigtig hyggelig kajaktur paa Li River. Ellers kajak er maaske saa meget sagt. Vi foelte os lidt som Bubber i et badekar, men vi behoevede tilgengaeld ikke var det mindste bekymret for at vaelte. Kajakkerne var brede som en flodpram, saa de kunne klar selv den vaerste flodboelge. Det blev dog ikke aktuelt. Turen i sig selv var dejlig stille og rolig, og den var paa en knap saa befaerdet del af floden, saa det noed vi rigtig meget.

Det blev til en ekstra nat paa Giggling Tree. Det vidste sig nemlig, at vi var 10 personer derfra, som skulle med flyveren til Xian. Saa i stedet for at foerst tage en bus til Guilin bare for at overnatte, saa vi kunne tage en anden bus til lufthavnen, besluttede vi os for at blive i Yanghsuo og hoppe med paa faelles transporten til lufthavnen den foelgende dag (Det betoed en ekstra nat i luksus og koersel lige til lufthavnen, saa det var perfekt).

Vi kom godt til Xian og fandt efter lidt soegen og med hjaelp fra nogle tyske bagpackere vores udsete hostel. Vi var ellers paa det rigtig sted i foelge Lonely Planet, men vores hostel var flyttet. Saa det blev til en ekstra gaatur med vores tunge rygsaekke.

Ankomstdagen i Xian gik med lidt shopping i det muslimske kvarter. Det var et rigtig hyggeligt omraaede, og der var masser af muligheder for at faa afproevet ens evner til at prutte om prisen i diverse boder/forretninger.

Dagen efter havde terracotta krigerne paa programmet. Til de som ikke lige har hoert om krigerne foer, saa er det ved kejser Qin’s grav, da tusinde terracotta soldater står. Kejser Qin samlede de 7 riger til ét Kina. Han fik fremstillet en stor hær (man er lit uening om stoerrelsen men mellem 6000 og 10000) i fuld størrelse i brændt let, som blev bemalet, og hæren blev udrustet med heste og våben. Og så blev det hele anbragt i huler, dækket af træ og sivmåtter og så med jord. Efterfoelgende var det indbrudt i hulerne (muligvis nogle af Qin’s efterfølgeres soldater), som blev plynret og mange af soldaterne blev slaaet i stykker. I senere rådnede træet i loftet væk og hulerne faldt sammen og ødelagde og begravede soldaterne, og de blev glemt. Foerst i 1976 fandt nogle boender, der var i faerd med at grave en broend resterne af krigerne og man gik i gang med udgravningerne, som stadigvaek er i gang.

Der er 3 sites: Site 1, hvor nogle færdige, hele soldater står opstillet i deres oprindelige opstilling, d.v.s i battaillioner, klar til at afværge et angreb. Site 2, hvor man er i gang med at udgrave højre flanke af denne hær og site 3, hvor ”kommando bunkeren” er. Desuden har man nær Kejserens formodentlige gravsted fundet to vogne i 1/3 størrelse, lavet i kobber (1 ton af det, stykket) og dekoreret med guld og sølv (3 kg guld og 4,5 kg sølv, hver). De menes at være lavet til, når kejseren, efter døden, skulle inspicere sine tropper. Disse vogne er også udgravet og restaureret og udstillet.

Det er site 1, som er mest spektakulaer, og vi havde laest i Lonely Planet, at vi skulle tage turen bagfra, saa vi havde gemte det bedste til sidst, hvilket vi gjorde.

Vi havde hoert godt og skidt omkring stedet, men vi har meget imponeret. Det er ret imponerede, hvordan hver enkelt soldat er unik. Ansigtet afspejler manden og hans position (bueskytte, heste holder, kommandør og så videre) og figuren fremtræder med en uniform (af ler), som passer til funktionen. Det hele er gengivet minituøst nøjagtigt. De forskellige ansigter er ikke bare forskellige, men viser ansigtsudrykket hos en mand, som står overfor at skulle kastes ind i slaget.

Efter besoeget hos krigerne stod den paa aftensmad, inden vi hoppede paa toget til Beijing, hvor det forresten sneede i gaar aftes. Men ellers er vejret fint. Op til 12-15 grader midt paa dagen, saa ikke saa slemt, som vi havde frygtet.

Haaber I alle har det godt i DK.
Mette og Martin

Yangshuo

Saa er det vist paa tide med det lovede indslag omkring Yangshuo.

Vi ankom til Yangshuo by i tirsdags, men vi havde allerede hoert fra flere andre rejsende, at selv byen ikke var noget at raabe hurra for. Derfor havde vi planlagt at spraenge budgettet og indlogere paa et hollandske drevet guesthouse "Giggling Tree" 5 km uden for Yangshuo taet paa Yulong River. Det fortroed vi absolut ikke. Guesthouset er indrettet i en gammelt "farmhouse", saa det ligger i rigtig dejlige omgivelse meget taet paa floden..og langt vaek fra byens larm.

Vi vidste allerede, at der var rigtig mange spaendende ting at lave i omraadet omkring Yangshuo, saa allerede 30 min. efter vi havde tjekket ind, var vi paa cyklerne og paa vej mod "Water Cave", som er en stor grotte, som man kun kan komme til ved at sejle ind. Paa vej ud til grotten stifede vi ogsaa bekendtskab med de mest irriterrende folk omkring Yangshou..nemlig dem som forsoeger at saelge en tur paa en bambusflaade ned ad floden. Det er den helt store turistting, og der er virkelig mange, der har slaaet sig paa dette erhverv. Grotten er ret stor og vi gik vel ca. 1,5km ind i klippen paa en meget flot tur. Det er nu ret specielt at gaa rundt inde i klippen, i stedet for oven paa. Udover gaaturen var der mulighed for at (koldt) mudderbad efterfulgt af en tur i varme kilder. Martin tog hele turen i mudderbaddet, mens Mette kom kun i mudder til lige under knaene..det var alt for koldt.

Paa vejen hjem cyklede vi ind til selve Yangshuo by og spiste aftensmad. Og der fandt vi ud af, at vi havde truffet det helt rigtig valg ved at bo uden for byen. Den er et turisthelvede med masser hoej musik og blinkende lys. Da vi skulle hjemad var det blevet moerkt...meget moerkt, saa vi fik vores sag for med to pandelamper med ret daarligt lys. Og vejbelysning var det ikkenoget af, men vi kom der helskinnet tilbage til Giggling Tree.
Onsdag stod den paa cykeltur langs Yulong River. I foelge Lonely Planet, saa er omraadet omkring Yulong River det flotteste ved Yangshuo, og vi maa givedem fuldstaendigt ret i, at omraadet er virkelig smukt. Maalet for turen var en gammel bro, som man bare skal se, naar man er i omraadet. Martin havde faaet en ekstra detaljeret kort af de ansatte paa Giggling Tree, der havde arbejde som tourguide i omraadet. Derfor kom vi allerede fra starten vaek fra turiststierne ved at krydse floden til fods over en daemning. Vi havde ogsaa faaet beskrevet en landsby vi skulle besoege undervejs, og her skulle vi besoege manden, som havde lavet kortet over omraadet. Vi fandt stedet..og vupti..mandens hus laa lige neden for en klippe, som det var muligt at bestige. Martin tog kampen op med klippen (mens Mette blev underholdt af en glad kinesisk baby), og det var en rigtig flot tur, selvom dele af turen op indvolverede lidt klatring. Paa toppen laa en gammel fortlignende bygning, som vist var fra omkring aar 1600. Udsigten var fantastisk. Efter bestigningen fortsatte turen gennem mandarin og pomelloplantager frem til broen. Broen i sig selv var lidt en skuffelse.
Den var ikke speciel flot, men den var gammel. Men cykelturen derud og tilbage igen var helt fantastisk. Saa det var en rigtig dejlig dag, der blev sluttet af med at se Australia paa dvd foran ildstedet...dejligt.

Torsdag forlod vi Giggling Tree for at tage til Xingping. Turen dertil gik til Yangdi med lokalbus, og derfra havde vi to forskellige planer. Mette havde booket en tur med bambusflaade fra Yangdi til Xingping, en tur paa ca. 2timer langs den, i foelge de lokale og Lonely Planet, smukkeste del af Li River, som er den stoereste flod i omraadet. Martin havde planlagt at gaa de 20 km langs floden i stedet for. Vi havde begge en rigtig dejlig tur, og vejret vidste sig fra sin allebedste side med masser af sol og ingen vind. Vi havde noget boevl med at finde den bambusflaade, som Mette skulle med, men da det efter et par telefonopkald lykkedes gik resten af hendes tur gnidningsfrit.
Martins vandretur gik ogsaa smertefrit i foedder og ben, men det blev til at par alternative vejvalg undervejs. Der findes nemlig ikke et ordentlig kort over omraadet, og ruten var ikke specielt godt afmaerket (laes ikke afmaerket ). Derudover var det umuligt at spoerge om vej, idet alle man moedte hellere ville saelge en tur paa en bambusflaade. Saa de vidste bare ned mod floden, mens de sagde "Bamboo - Xingping". Men det gik alligvel alt sammen, og efter 4 timers rigtig flot vandring var de 20 km tilbagelagt. Fortjenesten var oel og snacks paa guesthouset, hvor Mette allerede havde tjekket ind.

Dagen i dag er gaet med en besoeg paa det lokale marked, hvor vi var saa heldige at se en hund, som de var i faerd med at pelse. Det er stadigvaek lidt underligt at de spiser dem..!!

Efter en tur paa markedet og lidt afslapning stod den paa vandring til en "Fisher Village". Man kan enten vandre gennem bjergene dertil eller sejle dertil Vi valgte at vandre derud og tage en bambusflaade tilbage. Turen derud var helt fantastisk. Den gik gennem to dale, hvor alt blomstrede, og der var helt stille, bortset fra graessende koer og synge fugle. Foraaret er virkelig i fuld gang herude, og de mange mandarin og pomello plantager fylder luften med en fantastisk duft af foraar. Turen ud til byen er uden tvivl noget af det flotteste natur vi har set i Kina, hvis ikke paa hele vores tur. Saa det var et par storsmilende danskere, der vandrede stille og roligt derudaf. Undervejs moedte vi en lynkineser, som boede i omraadet. Han var en hyggelig aeldre mand, der boede i en af dalene, hvor han havde en masse mandarinplantager. Han overhalede os tre gange i alt, og den sidste gang gav han os to pomelloer, som han plukkede frisk fra traet. Rigtig soedt af ham, men desvaerre var de ikke helt saa gode, som vi havde haabet paa.

Selve byen var ogsaa ret spaendende at gaa rundt i, og vi kan nu sige, at vi har gaet i Bill Clintons fodspor. Han havde nemlig besoeget byen engang, hvilket var veldokumenteret med billeder. Undervejs havde en lokal guide. Det var den bambusflaade-saelger, som vi havde lovet at sejle tibage med. Hun ville lige vaere sikker pa, at vi nu ikke ombestemte os og enten gik tilbage eller fandt en anden at sejle med.

I morgen tager vi tilbag til Yangshuo og Giggling Tree. Programmet staar paa cooking class. Det bliver rigtig spaendende, idet vi foerst skal en tur paa markedet og koebe alle raavarenen, hvorefter vi skal lave 5 forskellige kinesiske retter...det glaeder vi os rigtig meget til. I overmorgen staar den paa kajaktur paa Li River, inden vi hopper paa bussen til Guilin, hvorfra vi skal flyve til Xian.

Sidste nyt vedr. Tibet er, at de muligvis aabner for indrejse d. 29 marts. Det er tydeligt at Hans og Mettes boykot af spisepinde maa vaere noget til Beijing, og regeringen maa vaere presset ved tanken om et internationalt boykot af spisepinde. Lige nu arbejder Jysk paa hoejtryk for, at vi kan komme afsted alligevel. Ellers tager vi fra Beijing til Katmandu for at hygge os i Nepal. Saa haaber vi paa evt. at naa ind i Tibet via Nepal i slutningen af papril. Men lige nu krydser vi fingre for at de aabner d. 29. marts, saa vi kan komme med toget.

Ha' det godt derhjemme.
Mette og Martin.

Skuffede miner - Tibet lukket!!

Vi er lidt skuffede i dag. I gaar modtog vi en mail fra jysk rejsebureau med oplysninger om, at vores tur til Tibet ikke kan gennemfoeres. Kina har lukket for al indrejse i Tibet den naeste maaned. Angiveligt pga. 2 aars dagen for nogle uroligheder op til Ol i 2008.

Pandaer og kinesisk opror i Chengdu

Halloj hjemme i DK, hvor det lyder som om, at naturen er ved at gore klar til foraar:-)

Efter en fuldstaendig gnidningsfri flyvetur fra Lijiang til Chengdu, fandt vi et fint guesthouse, hvorfra vi spadserede en smuttur fra. Vi fandt frokost- kunne vaelge mellem mange spaendende retter bl.a. kaninhoveder og stegte kyllinger (og her mener jeg virklig kyllinger paa ca 7-8 cm). Vi var sultne og havde ikke lige modet til overstaaende retter, men kastede os i stedet ud i lidt gade-mad. De talte ikke engelsk og vi pegede derfor bare paa nogle tilforladelige retter paa de andres borde. Det var mega-staerkt, saa vi valgte ogsaa at faa et spyd med kod. Manden, der solgte det, talte heller ikke engelsk og vi endte med noget, jeg troede var kylling... det var det ikke. Maaske var det kanin, maaske det var hund. Vi ved det ikke, men det smagte fint;-)
Resten af ventetiden til naeste morgen gik med at se DVD under soveposen i DVD- vaerelset.
Og ventetiden til hvad... Jo jo. ... den beromte Pandapark, som vi har glaedet os rigtig meget til.

Vi havde booket en tur gennem vores guesthouse og kl. 7.40 var vi klar til at kore afsted. Vi ankom som nogle af de forste turister der, og vores lynkineser-guide hastede os hurtigt gennem den forste del af parken, for at komme hen til det bedste sted at se pandaerne aktive. De sover aaebentbart det meste af tiden og spiser saa resten. Fodringstiden er tidlig morgen, saa det passede praecis med tidspunktet, vi dukkede op. Vi startede hos teenage-pandaerne (2-3 aar), som blev spulet ud af deres indendors bure og udenfor- ikke saerlig rart tydeligvis. De tumlede dog rundt saa snart de kom ud og smaaslaasede. De var rimelig klodsede, men det gjorde dem ikke mindre nuttede. Da de havde braendt lidt krudt af, satte de sig til at spise. Meget mageligt paa ryggen og med bambus omkring sig. En enkelt spiste ikke, men klatrede i stedet rundt, igen paa en rimelig klodset maade:-) Saa sodt
Lynkineserens naeste stop var baby-pandaerne, som var 6-12 mdr. De blev baaret ud og saa ellers hurtigt efterladt, mens deres passere lob indenfor igen med babypandaerne i haelene:-) Det var heller ikke den varmeste dag og havde jeg vaeret babypanda, ville jeg nok ogsaa have foretrukket de varme gemakker. De var ikke saerlig aktive og tumlede mest rundt henne ved doren for at komme ind igen. Men nuttede var de og hold op, hvor har man bare lyst til at kramme dem. (Men det kostede 1000 kr og saa skulle man have plastikhandsker og maske paa. Det tager jo lige lidt af det sjove!)
Vi naaede selvfolgelig ogsaa lige forbi de store pandaer, som gumlede og gumlede. De har en ret forfinet teknik til at tage det yderste gronne lag af bambussen, for at naa ind til det laekreste inderste! De pandaer vi saa tilsidst paa vores rundtur havde allerede spist og havde lagt sig til at sove. Sikken et simpelt og afslappet liv!

Inden vi korte mod lufthavnen fik vi kobt togbilletter til Beijing fra Xian, saa nu er al vores transport i Kina paa plads. DEJLIGT!
Vi ankom i fin tid til lufthavnen og var klar til at boarde flyet kl. 18.30 som planlagt. Det blev dog en smule forsinket, men vi sad da klar i flyveren ca. 45 minutter senere. Flyet korte lidt ud. Og vi ventede og vi ventede. Vi fik at vide, at vi skulle vente paa starttilladelse... og vi ventede og saa blev flyet kort tilbage til lufthavnsbygningen og der blev serveret snacks. Tonen blandt kineserne i flyveren blev hojere og hojere. Nogle raabte, andre grinede og andre sank bare helt sammen i deres stole. Og saa fik vi at vide, at der var noget i vejen med flyveren og at de lige skulle reparere det (... det tror vi mmaaske de sagde- for herfra foregik al information kun paa kinesisk!) Og saa var der ellers en flok der gik amok. De raabte og skreg og for os lod det somom, at de ville have os alle til at rejse os og gaa i protest. Heldigvis fortsatte diskussionen med personalet paa businessclass og vi slap for at hore paa deres raaberi. Det fortsatte i LAAAANG tid, inden (igen paa kinesisk) vi fik at vide, at vi skulle forlade flyveren. Saa sad vi i stedet i ventesalen-oproret fortsatte og de raabte. SUK. Saa fik vi at vide, at nu var flyet klar og vi kunne boarde igen. Men kun ca. 1/8 af passagerene kom tilbage paa flyveren. Og vi ventede. Saa kom kaptajnen ned og fortalte os(denne gang paa engelsk-weee :-)), at de passagerer, der ikke kom ind i flyveren, mente at flyveren var farligt og forlangte et nyt fly. Flyselskabet havde valgt at efterkomme deres onske. Vi skiftede til nyt fly- oproret stilnede af og ENDELIG afgang. Vi ankom kl. ca. 01.00 (i stedet for 20.30 som ellers planlagt) og fandt heldigvis smertefrit vores hostel.
Kinesere er vaeldig sode.. men som flok i opror er det altsaa bare for meget. Hold kaeft hvor de raabte og skreg!

Nu venter Yangshuo og de fantastiske omgivelser... I horer naermere snart.

Kaerlige hilsner
Martin og Mette