Yangshuo

Saa er det vist paa tide med det lovede indslag omkring Yangshuo.

Vi ankom til Yangshuo by i tirsdags, men vi havde allerede hoert fra flere andre rejsende, at selv byen ikke var noget at raabe hurra for. Derfor havde vi planlagt at spraenge budgettet og indlogere paa et hollandske drevet guesthouse "Giggling Tree" 5 km uden for Yangshuo taet paa Yulong River. Det fortroed vi absolut ikke. Guesthouset er indrettet i en gammelt "farmhouse", saa det ligger i rigtig dejlige omgivelse meget taet paa floden..og langt vaek fra byens larm.

Vi vidste allerede, at der var rigtig mange spaendende ting at lave i omraadet omkring Yangshuo, saa allerede 30 min. efter vi havde tjekket ind, var vi paa cyklerne og paa vej mod "Water Cave", som er en stor grotte, som man kun kan komme til ved at sejle ind. Paa vej ud til grotten stifede vi ogsaa bekendtskab med de mest irriterrende folk omkring Yangshou..nemlig dem som forsoeger at saelge en tur paa en bambusflaade ned ad floden. Det er den helt store turistting, og der er virkelig mange, der har slaaet sig paa dette erhverv. Grotten er ret stor og vi gik vel ca. 1,5km ind i klippen paa en meget flot tur. Det er nu ret specielt at gaa rundt inde i klippen, i stedet for oven paa. Udover gaaturen var der mulighed for at (koldt) mudderbad efterfulgt af en tur i varme kilder. Martin tog hele turen i mudderbaddet, mens Mette kom kun i mudder til lige under knaene..det var alt for koldt.

Paa vejen hjem cyklede vi ind til selve Yangshuo by og spiste aftensmad. Og der fandt vi ud af, at vi havde truffet det helt rigtig valg ved at bo uden for byen. Den er et turisthelvede med masser hoej musik og blinkende lys. Da vi skulle hjemad var det blevet moerkt...meget moerkt, saa vi fik vores sag for med to pandelamper med ret daarligt lys. Og vejbelysning var det ikkenoget af, men vi kom der helskinnet tilbage til Giggling Tree.
Onsdag stod den paa cykeltur langs Yulong River. I foelge Lonely Planet, saa er omraadet omkring Yulong River det flotteste ved Yangshuo, og vi maa givedem fuldstaendigt ret i, at omraadet er virkelig smukt. Maalet for turen var en gammel bro, som man bare skal se, naar man er i omraadet. Martin havde faaet en ekstra detaljeret kort af de ansatte paa Giggling Tree, der havde arbejde som tourguide i omraadet. Derfor kom vi allerede fra starten vaek fra turiststierne ved at krydse floden til fods over en daemning. Vi havde ogsaa faaet beskrevet en landsby vi skulle besoege undervejs, og her skulle vi besoege manden, som havde lavet kortet over omraadet. Vi fandt stedet..og vupti..mandens hus laa lige neden for en klippe, som det var muligt at bestige. Martin tog kampen op med klippen (mens Mette blev underholdt af en glad kinesisk baby), og det var en rigtig flot tur, selvom dele af turen op indvolverede lidt klatring. Paa toppen laa en gammel fortlignende bygning, som vist var fra omkring aar 1600. Udsigten var fantastisk. Efter bestigningen fortsatte turen gennem mandarin og pomelloplantager frem til broen. Broen i sig selv var lidt en skuffelse.
Den var ikke speciel flot, men den var gammel. Men cykelturen derud og tilbage igen var helt fantastisk. Saa det var en rigtig dejlig dag, der blev sluttet af med at se Australia paa dvd foran ildstedet...dejligt.

Torsdag forlod vi Giggling Tree for at tage til Xingping. Turen dertil gik til Yangdi med lokalbus, og derfra havde vi to forskellige planer. Mette havde booket en tur med bambusflaade fra Yangdi til Xingping, en tur paa ca. 2timer langs den, i foelge de lokale og Lonely Planet, smukkeste del af Li River, som er den stoereste flod i omraadet. Martin havde planlagt at gaa de 20 km langs floden i stedet for. Vi havde begge en rigtig dejlig tur, og vejret vidste sig fra sin allebedste side med masser af sol og ingen vind. Vi havde noget boevl med at finde den bambusflaade, som Mette skulle med, men da det efter et par telefonopkald lykkedes gik resten af hendes tur gnidningsfrit.
Martins vandretur gik ogsaa smertefrit i foedder og ben, men det blev til at par alternative vejvalg undervejs. Der findes nemlig ikke et ordentlig kort over omraadet, og ruten var ikke specielt godt afmaerket (laes ikke afmaerket ). Derudover var det umuligt at spoerge om vej, idet alle man moedte hellere ville saelge en tur paa en bambusflaade. Saa de vidste bare ned mod floden, mens de sagde "Bamboo - Xingping". Men det gik alligvel alt sammen, og efter 4 timers rigtig flot vandring var de 20 km tilbagelagt. Fortjenesten var oel og snacks paa guesthouset, hvor Mette allerede havde tjekket ind.

Dagen i dag er gaet med en besoeg paa det lokale marked, hvor vi var saa heldige at se en hund, som de var i faerd med at pelse. Det er stadigvaek lidt underligt at de spiser dem..!!

Efter en tur paa markedet og lidt afslapning stod den paa vandring til en "Fisher Village". Man kan enten vandre gennem bjergene dertil eller sejle dertil Vi valgte at vandre derud og tage en bambusflaade tilbage. Turen derud var helt fantastisk. Den gik gennem to dale, hvor alt blomstrede, og der var helt stille, bortset fra graessende koer og synge fugle. Foraaret er virkelig i fuld gang herude, og de mange mandarin og pomello plantager fylder luften med en fantastisk duft af foraar. Turen ud til byen er uden tvivl noget af det flotteste natur vi har set i Kina, hvis ikke paa hele vores tur. Saa det var et par storsmilende danskere, der vandrede stille og roligt derudaf. Undervejs moedte vi en lynkineser, som boede i omraadet. Han var en hyggelig aeldre mand, der boede i en af dalene, hvor han havde en masse mandarinplantager. Han overhalede os tre gange i alt, og den sidste gang gav han os to pomelloer, som han plukkede frisk fra traet. Rigtig soedt af ham, men desvaerre var de ikke helt saa gode, som vi havde haabet paa.

Selve byen var ogsaa ret spaendende at gaa rundt i, og vi kan nu sige, at vi har gaet i Bill Clintons fodspor. Han havde nemlig besoeget byen engang, hvilket var veldokumenteret med billeder. Undervejs havde en lokal guide. Det var den bambusflaade-saelger, som vi havde lovet at sejle tibage med. Hun ville lige vaere sikker pa, at vi nu ikke ombestemte os og enten gik tilbage eller fandt en anden at sejle med.

I morgen tager vi tilbag til Yangshuo og Giggling Tree. Programmet staar paa cooking class. Det bliver rigtig spaendende, idet vi foerst skal en tur paa markedet og koebe alle raavarenen, hvorefter vi skal lave 5 forskellige kinesiske retter...det glaeder vi os rigtig meget til. I overmorgen staar den paa kajaktur paa Li River, inden vi hopper paa bussen til Guilin, hvorfra vi skal flyve til Xian.

Sidste nyt vedr. Tibet er, at de muligvis aabner for indrejse d. 29 marts. Det er tydeligt at Hans og Mettes boykot af spisepinde maa vaere noget til Beijing, og regeringen maa vaere presset ved tanken om et internationalt boykot af spisepinde. Lige nu arbejder Jysk paa hoejtryk for, at vi kan komme afsted alligevel. Ellers tager vi fra Beijing til Katmandu for at hygge os i Nepal. Saa haaber vi paa evt. at naa ind i Tibet via Nepal i slutningen af papril. Men lige nu krydser vi fingre for at de aabner d. 29. marts, saa vi kan komme med toget.

Ha' det godt derhjemme.
Mette og Martin.

Skuffede miner - Tibet lukket!!

Vi er lidt skuffede i dag. I gaar modtog vi en mail fra jysk rejsebureau med oplysninger om, at vores tur til Tibet ikke kan gennemfoeres. Kina har lukket for al indrejse i Tibet den naeste maaned. Angiveligt pga. 2 aars dagen for nogle uroligheder op til Ol i 2008.

Pandaer og kinesisk opror i Chengdu

Halloj hjemme i DK, hvor det lyder som om, at naturen er ved at gore klar til foraar:-)

Efter en fuldstaendig gnidningsfri flyvetur fra Lijiang til Chengdu, fandt vi et fint guesthouse, hvorfra vi spadserede en smuttur fra. Vi fandt frokost- kunne vaelge mellem mange spaendende retter bl.a. kaninhoveder og stegte kyllinger (og her mener jeg virklig kyllinger paa ca 7-8 cm). Vi var sultne og havde ikke lige modet til overstaaende retter, men kastede os i stedet ud i lidt gade-mad. De talte ikke engelsk og vi pegede derfor bare paa nogle tilforladelige retter paa de andres borde. Det var mega-staerkt, saa vi valgte ogsaa at faa et spyd med kod. Manden, der solgte det, talte heller ikke engelsk og vi endte med noget, jeg troede var kylling... det var det ikke. Maaske var det kanin, maaske det var hund. Vi ved det ikke, men det smagte fint;-)
Resten af ventetiden til naeste morgen gik med at se DVD under soveposen i DVD- vaerelset.
Og ventetiden til hvad... Jo jo. ... den beromte Pandapark, som vi har glaedet os rigtig meget til.

Vi havde booket en tur gennem vores guesthouse og kl. 7.40 var vi klar til at kore afsted. Vi ankom som nogle af de forste turister der, og vores lynkineser-guide hastede os hurtigt gennem den forste del af parken, for at komme hen til det bedste sted at se pandaerne aktive. De sover aaebentbart det meste af tiden og spiser saa resten. Fodringstiden er tidlig morgen, saa det passede praecis med tidspunktet, vi dukkede op. Vi startede hos teenage-pandaerne (2-3 aar), som blev spulet ud af deres indendors bure og udenfor- ikke saerlig rart tydeligvis. De tumlede dog rundt saa snart de kom ud og smaaslaasede. De var rimelig klodsede, men det gjorde dem ikke mindre nuttede. Da de havde braendt lidt krudt af, satte de sig til at spise. Meget mageligt paa ryggen og med bambus omkring sig. En enkelt spiste ikke, men klatrede i stedet rundt, igen paa en rimelig klodset maade:-) Saa sodt
Lynkineserens naeste stop var baby-pandaerne, som var 6-12 mdr. De blev baaret ud og saa ellers hurtigt efterladt, mens deres passere lob indenfor igen med babypandaerne i haelene:-) Det var heller ikke den varmeste dag og havde jeg vaeret babypanda, ville jeg nok ogsaa have foretrukket de varme gemakker. De var ikke saerlig aktive og tumlede mest rundt henne ved doren for at komme ind igen. Men nuttede var de og hold op, hvor har man bare lyst til at kramme dem. (Men det kostede 1000 kr og saa skulle man have plastikhandsker og maske paa. Det tager jo lige lidt af det sjove!)
Vi naaede selvfolgelig ogsaa lige forbi de store pandaer, som gumlede og gumlede. De har en ret forfinet teknik til at tage det yderste gronne lag af bambussen, for at naa ind til det laekreste inderste! De pandaer vi saa tilsidst paa vores rundtur havde allerede spist og havde lagt sig til at sove. Sikken et simpelt og afslappet liv!

Inden vi korte mod lufthavnen fik vi kobt togbilletter til Beijing fra Xian, saa nu er al vores transport i Kina paa plads. DEJLIGT!
Vi ankom i fin tid til lufthavnen og var klar til at boarde flyet kl. 18.30 som planlagt. Det blev dog en smule forsinket, men vi sad da klar i flyveren ca. 45 minutter senere. Flyet korte lidt ud. Og vi ventede og vi ventede. Vi fik at vide, at vi skulle vente paa starttilladelse... og vi ventede og saa blev flyet kort tilbage til lufthavnsbygningen og der blev serveret snacks. Tonen blandt kineserne i flyveren blev hojere og hojere. Nogle raabte, andre grinede og andre sank bare helt sammen i deres stole. Og saa fik vi at vide, at der var noget i vejen med flyveren og at de lige skulle reparere det (... det tror vi mmaaske de sagde- for herfra foregik al information kun paa kinesisk!) Og saa var der ellers en flok der gik amok. De raabte og skreg og for os lod det somom, at de ville have os alle til at rejse os og gaa i protest. Heldigvis fortsatte diskussionen med personalet paa businessclass og vi slap for at hore paa deres raaberi. Det fortsatte i LAAAANG tid, inden (igen paa kinesisk) vi fik at vide, at vi skulle forlade flyveren. Saa sad vi i stedet i ventesalen-oproret fortsatte og de raabte. SUK. Saa fik vi at vide, at nu var flyet klar og vi kunne boarde igen. Men kun ca. 1/8 af passagerene kom tilbage paa flyveren. Og vi ventede. Saa kom kaptajnen ned og fortalte os(denne gang paa engelsk-weee :-)), at de passagerer, der ikke kom ind i flyveren, mente at flyveren var farligt og forlangte et nyt fly. Flyselskabet havde valgt at efterkomme deres onske. Vi skiftede til nyt fly- oproret stilnede af og ENDELIG afgang. Vi ankom kl. ca. 01.00 (i stedet for 20.30 som ellers planlagt) og fandt heldigvis smertefrit vores hostel.
Kinesere er vaeldig sode.. men som flok i opror er det altsaa bare for meget. Hold kaeft hvor de raabte og skreg!

Nu venter Yangshuo og de fantastiske omgivelser... I horer naermere snart.

Kaerlige hilsner
Martin og Mette