Saa er vi kommet tilbage efter en helt fantastisk vandretur op til Annapurna Basecamp og Poon Hill. Vi havde oprindeligt afsat 14 dage til kun at gaa op til Annepurna Basecamp pga. mit daarlige knae, en tur, som de fleste bruger 8-12 dage paa. Men men, paa mirakulos vis klarede knaene turen hele vejen op og sorme ogsaa hele vejen ned igen. Saa vi endte med at gaa turen lige saa hurtigt som alle andre og fik endda Poon hill turen med oven i, som bonustrek. Og saa er vi endda nede i Pokhara 3 dage for beregnet!!! Vi foler os lidt seje!
Turen startede i ca. 1070 m hojde i Naja Pul, steg til 4130 m i ABC (Annapurna Basecamp), Poon hill i ca. 3200 og endte saa igen i Naja pul. En hel del hojdemeter, hvis vi selv skal sige det, og rigtig mange trapper- bade op og ned. Vi kunne paa en dag sagtens gaa 1500 hojdemeter op eller ned- det er altsaa mange gange Himmelbjerget i DK.
Vi har gaaet ca 4-5 timer hver dag, som har vaeret vaeldig passende. Kulturen paa trekket er, at man starter ud saa tidligt om morgenen som muligt. Gerne omkring kl. 7 og vandrer saa indtil frokost, som er det samme sted, man saa sover. Det gor man af flere grunde: for at vaere sikker paa at faa et sted at bo, for at undgaa den varmeste tid paa dagen, for at undgaa regnvejr om eftermiddagen. Saa det vaennede vi os ret hurtigt til, samtidig med at sengetiden saa blev flyttet til kl. 20. Der er ikke voldsomt meget at lave i bjernene efter solen er gaaet ned. Man har snakket med andre trekkere hele eftermiddagen og tit er der ikke elektricitet hvor man bor. Saa det er en dognrytme vi nu desperat forsoger at lave om igen. Men det er altsaa svaert naar man er soveklar kl. 20!
Naturen vi gik i var helt fantastisk, og aendrede sig dag for dag, jo hojere vi kom op. Vi startede i lavlandet hvor vi gik mellem landsbyer, marker og graessende koer (i 30 graders varme!) Herefter kom vi igennem bambusskove (hvor vi saa store lemuraber), fantastiske rodondendronskove med rode og lyserode blomster og "fortryllede" skove taget direkte ud af en eventyrfantasi. Da vi kom over traegraensen blev det mere fjeldagtigt, med klipper og udsigt til de store bjerge.
ABC levede helt op til vores forventninger. Vejret var ikke helt saa flot, som det ellers havde vaeret hele vejen op, men da vi stod op om morgenen og saa ud paa bjergene i solopgangen, var vi nu ikke spor utilfredse. ABC ligger i en dal omgivet af et amfiteater af 7-8000 m sneklaedte bjerge, saa man foler sig ret lille, naar man snurrer rundt om sig selv og kan se dem alle sammen.
Poon Hill er en "lille" bakke 350 m over Ghorepani, en landsby vi overnattede i. Traditionen tro stod vi op kl. 4 for at vandre i morke op til toppen, for at se bjergtoppene i solopgangen. Vi er efterhaanden kommet i ret god vandreform, saa vi floj op derop paa 45 min... uden pauser!
Udsigten var rigtig fin- men ikke saa flot som ABC, for der ligger en del dis/stov i luften naar man kommer ned omkring d 3000 m.
Undervejs paa vores trek boede vi i smaa lodges, som laa hele vejen til basecamp med ca. et par timers mellemrum. De er vaeldig basic- vaerelserne er ca. 3 gange 3 m med to senge og,hvis man er heldig, et lys, der virker engang imellem. De har normalt ogsaa et "diningroom", saa man kan sidde indenfor og spise paa de kolige aftener. Menukortet er cirka det samme overalt. Vi hr spist rigtig meget havregrod, spagetti tomato onion cheece og Dal Baht, som vist maa siges at vaere Nepals nationalret: ris, linsesuppe, grontsagscurry og et sprodt stk brod. Alt sammen udemaerket, hvis man ikke fik det at spise hele tiden! Hvilket vi jo altsaa gjorde!
Vi havde ingen guides eller porters med, saa vi gik primaert bare os sel, hvilket var fuldstaendig uproblematisk. Men vi var langt fra alene i verden, da vi modte de samme mennesker paa de forskellige lodges igen og igen- vaeldig hyggeligt. Vi har specielt set en del til et israelsk par (nok et rimeligt atypisk par, der ikke bryder sig specielt om Israel og gerne vil flytte udenlandsk!)
Det er lidt svaert at beskrive en saa lang tur ordentlig, men nu har I faaet lidt at vide, vi saetter billeder ind, som nok ogsaa hjaelper lidt paa beskrivelsen, og hvis I saa vil vide mere, fortaeller vi RIGTIG gerne, naar vi kommer hjem!
Vi er, som skrevet, altsaa lige pt i Pokhara og har et par dage inden vi tager tilbage til Kathmandu, for at flyve tilbage mod DK paa torsdag. Vi har ikke de store planer og tiden her minder vist mest om ventetid... vi er mentalt ved at vaere klar til at komme hjem igen.
Paa tirsdag skal vi dog fejre 2-aars dag... det bliver med lidt ekstra luksus og vist en dagstur paa soen i en romantisk robaad.
Vi er faktisk ret glade for tidspunktet for vores afrejse. Der er nemlig planlagt en vaeldig maoistisk demonstration d. 1 maj som optakt til en strejke, for at de kan faa deres vilje ved nogle forhandlinger midt paa maaneden. Vi laeste lige i en avis, at de traener paramilitaere grupper overalt i landet, for at gore deres demonstration saa "tydelig" som muligt. Godt vi er vaek der!!!
Vi blogger nok for sidste gang, inden vi saetter os i flyveren...
Varme krammere
Martin og Mette
De sidste par dage har vi lavet saa lidt som muligt. Vi har spist... en masse... og hygget med trek-venner. Lidt motion paa soen er det ogsaa blevet til. Forst en tur i kajakker og derefter den romantiske robaadstur paa 2-aarsdagen. Kajakkerne var foskajakker, som opforte sig meget anderledes end havkajakkerne derhjemme. Naar vi stoppede med at padle, snurrede kajakken rundt om sig selv. Meget maerkeligt, men en rigtig hyggeligt tur sammen med den tyske NAVY- repraesenteret ved Mathias, vores tyske flaadeofficer.
.jpg)
