Saa er Dali overstaaet og vi er nu i Lijiang.
Lijiang er paa "Unescos World Heritage site" liste og er en fin men ogsaa meget turistet by med MASSER af souvenirbutikker. Gaderne er smalle og snor sig ind og ud mellem hinanden. Det er rimelig nemt at fare vild, da de kort der er her ikke er specielt praecise. Men men det er vel en del af charmen. Der er en masse vandkanaler rundt omkring i bye
n og sammen med udsprungne kinesiske kirsebaertraeer og gronne blade der tittter frem paa andre traeer, saa er det faktisk ret hyggeligt at trisse rundt. Vi har ogsaa fundet en del souvenirs, som vi vist bliver nodt til at kobe. Dem maa vi saa sende hjem fra Beijing for der er seriost ikke plads til mere i vores rygsaekke.Vi har vaeret paa en lille 3-dages smuttur fra Lijiang til Tiger Leaping Gorge, som er en af de dybeste klofter i verden. Vi lod de store rygsaekke blive i Lijiang og tog kun det allernodvenigste med. Vi startede tidligt fra Lijiang og fulgtes med Rune, Phil, Tim og et israelsk par i minibus. To timer senere naaede vi frem og kunne starte vandreturen. Solen stod rigtig flot paa himlen og alt mit termotoj rog hurtigt af, da vi havde gaaet lidt. Vi gik i en stor gruppe og vi blev hurtig efter forfulgt af to heste (med MEGET irriterende klokker om halsen) og deres ryttere som lod os forstaa- gentagende gange- at de gerne ville tage os op med heste. Vi gjorde det meget meget tydeligt at vi ikke var interesseret. Men jeg tror de havde udset sig de mest "svage" i g
ruppen og ventede bare paa at de skulle segne og sige "ja tak" til hestene. Saa i to timer havde vi dem i roven og vi fantaserede vist alle om at give dem et skub ud over kanten:-) Vejret var fantastisk og jo hojere vi kom op, jo bedre blev udsigten. Den forste dag gik "rundt om hjornet" til kloften og kunne se ned paa floden og gronne og gule marker under os.Vi endte paa Naxi Family guesthouse, hvor vi hyggede med vores gruppe og de andre vandrere der kom dryssende i lobet af eftermiddagen.
Naeste morgen begyndte det virkelige trek. Vi skulle op i ca 2600 m hojde og det gik bare OPAD i masser af smaa haarnaale sving. Vi naaede toppen efter et par timer og kunne nyde udsigten ned igennem kloften og de sneklaedte bjerge i baggrunden. Det var et vaeldig smukt syn og vi fik taget en bunke billeder. Herefter gik turen lidt nedaf til vores frokoststop, som blev nydt i dejligt solskin. Vandringen resten af eftermiddagen var superskon med masser af gode udsigtspunkter.
Vi var noget i tvivl om hvor langt vi ville gaa og egentlig ville vi gerne have brugt en enkelt nat mere i hojden, men efter vore
s plan var blevet aendret et par hundrede gange endte vi med at gaa helt ned i bunden af kloften og bo der en nat. Vi fik presset prisen for et luksusvaerelse fra ca 200 kr ned til 60, hvilket vi var svaert tilfredse med!Plan nr 1 havde vaeret at gaa baade frem og tilbage den samme vej, da vejene der gaar fra bunden af kloften og ud officielt er lukkede lige pt. Vi havde hort nogle skraekhistorier om stedskred og faldende sten den ene vej ud, men var blevet opmaeksomme paa at det ogsaa var mulighed for at gaa den modsatte vej ud. Der skulle vaere et enkelt stedskred, men det skulle vaere til at passere. Saa dag 3 blev til at skulle gaa ud over det ene stenskred og med faerge over floden og videre til Daju, en lille landsby, hvor vi ville kunne komme paa en bus tilbage til Lijiang!
Vi var en flok paa 6 der valgte den losning og turen til stenskredet med mimibus gik fint. Da minibussen ikke kunne komme videre stod vi af bussen og begyndte at gaa over stenene. Paa vej op saa det ikke saerlig besvaerligt ud.... men det blev det og set i bakspejlet var det en ret risikabel tur, som vi nok burde have undgaaet. Men men nu var vi jo i det og kort tid efter stod vi paa toppen af sand og sten og skulle stejt ned. Hver gang vi tog et skridt skred det under os. Vi kom alle igennem- en israelsk pige virkelig bange og stortudende (med god grund!). Hun var gaaet lidt i panik deroppe da en lokal havde sagt at hun skulle skynde sig, da en stor sted var paa vej til at skride ned.
Lettet gik vi videre de 12 km
til faergen som sejlede os over floden. Der var selvfolgelig ikke plads paa bussen til Lijiang, men fordi vi var saa mange kunne vi splejse om en minibus tilbage.Nu har vi
en afslapningsdag i Lijiang inden vi i morgen skal med flyveren til Chengu og panda-parken. Jeg har en del problemer med mine knae, saa en dag uden for mange planer er nok godt nok. I gaar maatte Martin baere mig fra minibussen til vores guesthouse, da jeg naermest ikke kunne gaa! Det er dog bedre i dag... men er saa smaat begyndt at overveje en alternativ plan til Nepal, da jeg nok ikke kan gaa med Martin til Annapurna basecamp. OV OV!!!!Bortset fra knaene har vi det staalende og nyder det kinesiske foraar og de 22 grader vi vist har i dag.
TUSIND TAK forresten for alle jeres smaakommentarer. De bliver laest med stor fornojelse og vi er tit inde og lure om nogen har sendt os en lille tanke. Det varmer rigtig meget!
Kaerlige hilsner
Martin og Mette
