Lhasa til Kathmandu- vi prover igen:-)

Hej hej

Saa er Martin blevet i godt humor igen, og jeg har faaet fornojelsen af at skrive indlaegget paa ny!

Inden den store fortaelling gaar igang, kan jeg vist godt haeve sloret for at vi havde en supertur fra Lhasa til Kathmandu... Vejret var hele tiden med os. Solskin fra den smukkeste blaa himmel, som gjorde hele turen saa perfekt som vi kunne onske os. Tibet er et fantastisk land!!!

Dag 1. Lhasa til Xigatse

Det var lidt trist at skulle sige farvel til Lhasa, men da solen skinnede og vi vidste vi skulle op i 5000 m hojde allerede

den dag, var vi ved vaeldig godt mod og glaedede os rigtig meget til vores videre faerd. Vi blev hentet i vores fine landcruiser og begyndte saa turen op og op. Vi spottede de forste yakokser, saa typiske tibetanske landsbyer med huse, hvor ydervaeggene er tilklistret med yak-lort, som de torrer og bruger som braendsel. Da vi naaede toppen af passet ventede os en fantastik udsigt ned over soen Yamdrok Tso, som i klart solskinsvejr havde den smukkeste gronblaa farve. Og saa kom de forste snedaekkede tinder i baggrunden. Bedeflagene flagrede i vinden paa toppen og vi blev kun forstyrret af saelgere, der ville have os til at tage billeder af deres yak-okse! Vi korte ned fra passet og langs med soen til vi kom til vores frokostby.

Efter frokosten korte vi over endnu et pas og forbi en stor gletcher, der endnu engang kraevede at vi fandt kameraet frem. Vores tur endte ved 6 tiden paa en virkeligt fornemt hotel i Xigatse. Vi droppede hurtigt restaurenten, da alt sikkert ville vaere megadyrt, og gik i stedet op i byen og fandt et lille lokalt sted, hvor vi fik vores aftensmad omgivet af en flok fulde tibetanere, som forsogte sig paa engelsk... der blev fnist en del og forstaaet meget lidt!

Efter aftensmaden gik vi en tur op i den gamle by, hvilket viste sig at blive en rigtig god maade at afslutte en dejlig dag paa. Den gamle by var et mylder af smaa kringlede veje ind og ud mellem hinanden. Det var aabentbart ikke hverdagskost for tibetanerne med hvide mennesker i deres omraade, saa vi blev modt med masser af hilsner, fis og ballade og glade mennesker. Det var bare saa hyggeligt og da vi tog en rickshaw hjem, som kaempede gevaltigt med at faa de to "tykke" (altsaa i forhold til tibetanere) danskere sikkert hjem, fik han en god omgang drikkepenge fra de glade turister

Dag 2 Xigatse til Shekhar

Vi vaagnede til endnu en skyfri himmel, fik en laekker morgenmadsbuffet og snakkede imens med en canadisk fyr, som hurtigt gav mit daarlige knae en diagnose: IT-band, som vi selv har oversat til lobeknae (mysisk for det er laaang tid siden jeg sidst har lobet)! Men det fede var, at han ogsaa kendte ovelserne til at kurere det, og vi haaber nu at jeg er klar til Annapurna basecamp alligevel:-)

Vi startede morgenen med et besog paa endnu et kloster. Vi var ved at vaere ret staerke i guderne, og da det lidt er de samme der gaar igen, var dette klosterbesog maaske lidt overflodigt. Men men, det er altid spaendende at betragte pilgrimmene som er kommet langsvejsfra til klosteret og de er altid saa smilende og glade.

Turen videre var ikke helt saa spaendende som den foregaaende dag, og jeg naaede vist en enkelt lur inden vi naaede det pas, som gav os det forste blik paa Mount Everest. WOW... det er vildt at staa der og vide det er verdens hojeste bjerg. Samtidig laa alle de andre 8000 ms bjerge rundt om og var helt postkortagtige!

Turen "ned" til Shekhar (i ca 4200 m) gik hurtigt og vi kom ud af bilen til en MEGET kold vind. Vi sogte hurtigt ly i vores semi-varme vaerelse og besluttede os hurtigt for, at det vist var "sikrest" og mest behageligt at blive indendors resten af dagen. Det blev til afslapning og laesning. Det kan man ogsaa traenge til, selvom man er i Tibet! Efter aftensmaden krob vi under vores dyner i vores 15 graders varme vaerelse!!!

Dag 3 Shekhar til Everest Basecamp.

Vi vaagnede til et 7 graders varmt vaerelse- UF og fik hurtigt pakket og gjort klar til afgang. Vores guide fortalte os, at vi havde god tid og efter at vi havde kort op i basecamphojde fik vi lov til at gore stop i en lille landsby. Der var en hel bunke born, som flokkes hurtigt om os, og ville have penge... lidt trist, men naar de forst har laert at nogle turister giver dem penge, saa forsoger de sig selvfolgelig hos alle. Men da jeg hev mine saebebobler op af lommen, glemte de alt om penge og ville vaere med til at puste. Baade born og voksne stimlede omkring os og vi havde det rigtig hyggeligt med at blaese bobler. Selv de voksne ville gerne prove og jeg lod tilsidst en af dem faa de solle rester.

Vejen fra hovedvejen og op til basecampen var grusvej og gav en lidt bumblet tur, men det var nu bare med til at saette stemningen. Vi havde mange rigtig fine fotostops med de sneklaedte bjerge i baggrunden og gjorde et frokoststop ved det hojeste beliggende kloster i verden. Herefter gik turen mod basecampen. Den ligger for enden af en lang floddal, lige inden dalen sluttes ved foden af Everest. Desvaerre er det saadan, at man ikke som almindelig turist maa komme helt ind til selve basecampen. Vi fik lov til at staa paa en hoj, fyldt med bedeflag ca en km derfra. Der blaeste en god kold vind, men vi fik taget de obligatoriske billeder og fik nydt udsigten til verdens hojeste bjerg.

I vores turbeskrivelse stod der at vi skulle overnatte paa et guesthouse i naeheden af Rongbuk-klosteret, men vi havde hort at der var mulighed for at overnatte i et telt i Everest-dalen i stedet- og det ville vi gerne! Guiden fortalte, at det kun var muligt om sommeren, men da vi korte forbi teltstedet var det forste telt allerede kommet. Saa der fik vi lov at sove.

Martin brugte et par timer paa at udforske dalen og floden der lob igennem, mens jeg drak maelkete (jep maelk der faar smag fra en tepose og masser af sukker!) sammen med guiden i teltet. Da Martin kom tilbage fortalte han, at han havde besogt den gamle klosterruin (Rongbukklosteret laa for i tiden meget taettere paa basecampen) og mente at jeg skulle med en tur derop. Det ville jeg gerne og vi trissede stille afsted. Jeg kunne specielt maerke hojden (hovedpine), og kunne kun gaa ganske langsomt - specielt opad, da jeg megahurtigt blev forpustet... paa den traelse maade. Paa vejen derhen saa vi en flok vilde "mountaingoats" rigtig taet paa.

Klosteret bod paa gamle ruiner, masser af bedeflag, sten med indhyggede vers og tegninger og selvfolgelig en smuk udsigt. Vi opdagede at der var mennesker i den mest velbevarede bygning og blev inviteret indenfor, for at se et gammelt tempel, hvor de var ved at male de gamle tegninger op!

Tilbage i teltet var kommet en hel flok tibetanske bjergbestigere til, som aklimatiserede sig i basecampen. Der var en vaeldig hyggelig stemning i teltet og vi talte med en ung fyr (23 aar) som allerede havde vaeret paa toppen to gange og altsaa ville forsoge sig endnu engang. Lidt sejt, synes vi nu nok!

Da vi skulle spise aftensmad blev Martin daarlig. Havde ingen appetit, kvalme og hovedpine. Vi fik ham lagt i seng og blev enige om at al hans aktivitet om eftermiddagen, maaske var lidt i overkanten af hvad man bor, naar man befinder sig i 5000 m hojde paa forstedagen.

Dag 4 Everest basecamp til Zhangmu (Nepal/Tibet graensen)

Vi vaagnede til et MEGET KOLDT telt. Vandet i vores glas var frosset til is... ligesom mine cremer! Heldigvis havde vi sovet varm og godt under flere lag af dyner, sovepose og taepper.

Martin hoppede ud af posen, sammen med nogle energiske kinesere, der ogsaa havde sovet i teltet og snuppede et par billeder af solopgangen. Jeg blev under mine mange lag indtil jeg ikke kunne straekke den laengere:-)

Guiden og chaufforen havde dagen for diskuteret om vi skulle tage samme vej tilbage til hovedvejen som dagen for eller om vi skulle tage et "shortcut". De valgte heldigvis shortcuttet og selvom vejen var endnu vaerre end den anden, saa forte den os gennem et helt anderledes landskab forbi nomader, yakokser, vilde aesler og blode rode bjerge, som stod saa flotte mod den knaldblaa himmel.
Vi ankom sent til graensebyen og efter en hurtig gang mad og et koldt bad (Martin;-)) hoppede vi i seng!

Dag 5 Tibet til Nepal

Vi korte mod graensen og endte kort efter i en ko! Det var aabentbart politiet der havde besluttet sig for at spaerre vejen for os almindelige mennesker. Officielle biler maatte gerne kore igennem. Suk suk. De kunne ikke fortaelle hvornaar de havde taenkt sig at aabne den igen. Det endte med at vi tog rygsaekken paa nakken og gik ned over en skraent og ned paa et andet stykke af vejen, og gik saa derfra til graensen. Vi slap fint igennem, sagde farvel til guiden og blev afhentet af en ny guide paa Nepalsiden. Saa nemt at vaere paa en "pakketur!"

Turen mod Kathmandu foregik paa en elendig vej og sorme om vi ikke endte i endnu en megako. Maoisterne skulle aabentbart feste i Kathmandu og alle de busser og biler er mere end hvad de smaa veje i Nepal kan klare!!! Vi besluttede at gaa op langs vejen og fik noget at spise paa en restaurent undervejs, inden der igen kom flow i trafikken og vi kunne komme videre. I forhold til kolde Tibet var der pludselig virkelig varmt :25 grader. Der rog hurtigt et par uldlag!

Kathmandu

Hmm,- absolut ikke vores yndlingsby. Den er larmende, mogbeskidt, turistet og forurenet paa alle maader. Vi har brugt to dage der, inden vi korte videre til Chitwan, hvor vi er nu, og det var mere end rigeligt!

Vi forsogte at vaere lidt turistet og besogte Dunbar Sq, som ogsaa var fint nok, men ikke noget vi jublede over. Det storste highlight i Kathmandu var, da vi tog ud til Monkey temple, som er beboet af en masse makakaber, som er ret saa ligeglade med mennesker og droner omkring paa templet. De var meganuttede (ogsaa selvom der var en der hvaessede af mig!) Derudover var der ogsaa en helt masse orne, som floj omkring templet (nok pga alt affaldet), som ogsaa var ret facinerende.

Nu er vi i Chitwan nationalpark... vi har planlagt en hel masse spaendende vi skal her... Men det maa I hore mere om naeste gang vi blogger;-)

Godnat til jer derhjemme.
Martin og Mette