Jungletrek i Xe Pian National park.

Hey ho...
Velankommet i Pakse endte al vores snak om en jungletur med, at vi valgte en 3-dages campingtur ind i Xe Pian National park. Vi laeste programmet igennem og synes det lod fint... maaske vi skulle have taenkt lidt over hvor lang tid 7 timers" difficult trekking" egentlig er- men det gjorde vi ikke:-)
Vi blev hentet kl. 07 om morgenen og blev kort sydpaa sammen med vores to engelsktalende guider, Mr Chang og Mr Noat. En god time senere var vi i Kiet Ngong, en lille landsby i udkanten af nationalparken, hvor vi samlede vores to lokale guider op. Vi havde selvfolgelig en god rygsaek og vandrestovler paa. Vores guides havde aeldgamle og naesten odelagte rygsaekke og gik i flip flops:-) Med alt udstyr pakket, gik vi afsted. Martin, Mette og 4 guider. Vi folte os ret priviligerede! Og saa startede den lange vandretur. Vi folte os i god form og traskede frisk derudaf paa en vaeldig fin sti. Vi jokede lidt med, at det da ikke var specielt svaert, og at guiden blev ved med at sige vi skulle ind i "deep thick jungle"- vi havde da gaaet i det der var vaerre:-) Vi modte en kaempefro paa vejen og en "sov-og-do-i-junglen"-slange(man falder i sovn og dor 3 timer efter et bid!), som heldigvis ikke var interesseret i os!
Efter et par timer steg svaerhedsgraden og temperaturen maerkbart og nu opdagede vi at "difficult" maaske passede meget godt paa svaerhedsgraden. Vi gik, og gik, og gik, og gik af smaa stier, vi aldrig selv ville have troet var stier, hvis det ikke var fordi en guide gik forrest. Martin svedte helt vildt og var plaskvaad efter kort tid- det fniste guiderne lidt af.
Vi spiste frokost efter et par timer - sticky rice med myrer (vist ikke helt med vilje det med myrerne...) og kod og gik saa videre. Vi blev traette, vaeldig traette og da vi bare gik paa de smaa stier uden rigtig at kunne se noget andet end tyk jungle, saa foltes det mest bare som om vi bare gik i ring. Kl. ca 16.45 var vi endelig fremme og kunne komme ud af det fugtige toj og de varme stovler. Vi fik slaaet et lille telt op og efter aftensmad, som guiderne lavede, og et kig paa den utroligt smukke nattehimmel, gik vi traette i seng kl. 20 til lyden af masser af cikader og kvaekkende froer!

Dag to startede tidligt med morgenmad og saa afsted igen. Mine fodder og knae var superomme og jeg folte mig som en gammel dame, der humpede afsted. Vores to engelsktalende guides var "heldigvis" heller ikke helt i traening og det hjalp faktisk lidt, at de havde mindst lige saa ondt som os:-) Vores lokale guide, uden fortaender, jokede med, at vi skulle stoppe, saa ville han hente hans elefant, som kunne transportere os tilbage! Vi horte lidt abelyde i naerheden, men saa dem desvaerre aldrig.

Om aftenen boede vi i en lille traehytte (med et toilet med MEGA MANGE KLAMME EDDERKOPPER) i en lille landsby, Nong Ping. Landsbyhusene var nogle hytter paa paele og landsbyboerne bor side om side med koer, hons, geder, hunde, katte og grise.
Efter en svommetur i floden, spiste vi aftensmad og blev af guiderne inviteret med til en fest for en nyfodt. Barnet var blevet fodt samme morgen og traditionen er saa at moderen de naeste 11 dage skal ligge paa et bord med et baal braendende under sig (et lille lys i dette tilfaelde) og saa skal alle landsbyens maend hver aften komme og spille kort og drikke alkohol i samme vaerelse som moderen og babyen!!!! Stakkels mor og barn! Da vi var der, forsogte moderen at faa barnet til at sutte, mens der blev spillet kort og snakket hojt rundt om. Guiderne sagde at kortspillet godt kunne var hele natten!

Vi havde selvfolgelig fortalt vores guider at jeg er laerer og Martin betjent. Jeg havde sagt, at jeg godt kunne taenke mig at undervise udenlands, saa han havde sorget for, at vi kunne besoge den lokale skole og undervise i halvanden time. Vores guide var ogsaa laerer og sagde vi saa kunne undervise i faellesskab i engelsk.
Skolen var en landsbyskole med 35 born fordelt paa 4 klasser. Der havde en laerer, som var selvlaert i engelsk. Bornene saa meget betuttede ud da vi kom, men blodte heldigvis op som tiden gik. Vores guide sagde at vi skulle starte med at "varme op". Jeg blev bedt om at skrive alfabetet op paa tavlen og saa blev der ellers terpet bogstaver paa god gammeldags vis. De born, der ikke kunne det de skulle, blev sendt op foran tavlen og skulle saa synge for os og de andre born. Vi havde helt ondt af dem, men de sang nu rigtig fint og laereren spillede guitar til. Og saa var det min tur... jeg havde taenkt lidt i forvejen og var endt paa en oversaettelse af "hoved, skulder, knae og taa"-sangen, som jeg har laert af Annemette paa skolen (saa en kaerlig tanke til dig:-) Ungerne synes, det var vaeldig sjovt og de grinede og var helt med paa ideen. Efter lidt mere god gammeldags terperi fik ungerne frikvarter, som indledtes med lidt gymnastik i formiddagsvarmen. Vi skulle videre- ned af floden i kano. Det gik rigtig fint og vi saa da ogsaa en del fugle paa vejen. Her sluttede turen og vi blev kort hjem til Pakse.

Vi hvade det rigtig hyggeligt med vores guider og da vi kom tilbage til Pakse tog vi sammen til en times massage og ud at spise om aftenen.

Her er vi saa nu, endelig renvaskede og veludhvilede og skal med en natbus mod hovedstaden Vientianne i aften. Der har vi et par dage inden vi, tirsdag, flyver til Huay Xai, som ligger langt mod nord. Flyveturen sparer os 35 timer i en bus!!!

Stort knus herfra