Phnom Pehn

Saa har vi vaeret er par dage i Cambodias hovedstad, Phnom Pehn. Ikke noget specielt tiltalende sted. Byen er meget beskidt og stoevet, og det er egentlig ikke en by man faar lyst til at haenge ud i. Derfor bliver vores ophold her ogsaa kortest muligt.

Nu skal det ikke lyde som om, at vi ikke nyder tiden herude. Det goer vi bestemt. Vi er indlogeret paa et rigtig godt Guesthouse (med varmt vand i badet), og cambodianerne er stadigvaek nogle rigtig flinke og snaksagelige mennesker, saa det er rigtig hyggeligt.

Igaar var vi rigtig turister og tog paa det man kan kalde raedselsturen, nemlig et besoeg paa Tuol Sleng Genocide Museum og Killing Fields. For de knap saa oplyste, saa er Tuol Sleng Genocide Museum det samme som Pol Pot's sikkerhedsfaengsel S-21. Et ganske forfaerdelig sted, hvor de roede Khmer torturede og myrdede flere tusinder mennesker i perioden fra 1975-1979, hvor Pol Pot forsoeget at opbygge et kommunistisk utopia.I dag kan man ved selvsyn se de forfaerdelige forhold, som fangerne havde, inden den enten doede i faengslet eller blev transportet paa lastbiler til Killing Fiels 14 km sydvest for Phonm Peng. Blandet andet er den ene bygning stadigvaek udstyret med et pigtraadshegn, som forhindrede fangerne i at hoppe ud fra svalegangen paa det overste etager for at begaa selvmord. Selvmord var simpelthen en for nem losning for modstander af revolutionen. De skulle tortureres og tvinges til at skrive falske tilstaaelser, hvorefter deres familier ogsaa blev hentet ind, tortureret og slaaet ihjel. Ganske forfaerdeligt.

Paa stedet kan man se en film omkring stedet, hvor en af de 7 (ud af ca. 17000) som overlevede en tur til S-21, samt en gammel fangevogter blandt andet medvirker. Det var sgu staerke sager.

Efter museet koerte vi til Killing Fields, som var stedet, hvor de fanger, som overlevede torturen i S-21 blev koert til og henrettet. Paa stedet er opfoert et mindemarke for de doede, og det indeholdet kranierne fra de mange massegrave paa stedet. Det var ganske ubehageligt at gaa rundt paa stedet, som i dag virker helt roligt og rekreativt, hvis det ikke lige var for de knogler og toejstykker, som stadigvaek stikker op af jorden flere steder, Og man kan stadigvaek se de mange massegrave, som laa fordelt over omraadet. Blandet andet en grav, som indeholdt 100 lig af kvinder med deres boern. I flg. Pol Pot, saa var det bedre at slaa bornene ihjel, saa det ikke kunne haevne foraeldrenes doed senere.

Det var staerke sager at besoge de to stedet, og specielt underligt at taenke paa, at det kun er 33 aar siden Vietnam gik ind i Cambodia og besejrede Pol Pot. Og endnu mere fordi det kun er indenfor de seneste 5 aar at de lederne af de roede Khmer er blevet retsforfulgt.

I dag har vi vaeret en tur paa National museet, men det var ikke noget hit, i hvert fald ikke for os, saa det var overstaaet paa 10 min. Efterfoelgende var vi paa udkig efter en laptop, men ombestemte os i sidste ojeblik, da Mette gjorde opmaerksom paa, at der jo ikke ville vaere ae, oe og aa paa. Hvilket ville vaere ret irriterrende, naar vi kommer hjem.

Fik ogsaa hentet vors visa til Laos, saa i morgen tager vi nordpaa til Kratie, hvor vi haaber at se floddelfiner i Mekong floden. Der bliver vi et par dage, inden vi fortsatter ind i Laos, hvor den staar paa trekking i junglen og muligvis noget kajak paa Mekong floden.

Vi ville have vaeret ud og besoge et bornehjem i Cambodia, men de har ikke svaret paa vores henvendelser, saa det blivet desvaerre ikke til noget. Saa nu er det planen er kigge lidt rundt paa nettet og se om vi kan finde et i Laos i stedet for.

Haaber i nyder kulder derhjemme. Vi nyder varmen og de glade mennesker hernede.